Se Kommuneplan 2017-2029

Generelle rammer for lokalplanlægning

De generelle rammer gælder for alle rammeområde, medmindre der i den specifikke ramme er andre og mere præcise bestemmelser for de forhold der indgår i de generelle rammer.

Der kan ikke planlægges for formål, anvendelser, bebyggelse eller fastsættes bestemmelser i øvrigt i en lokalplan, som er i modstrid med kommuneplanens retningslinjer, medmindre forholdet ikke er af væsentlig betydning. Lokalplaner må ligeledes ikke være i modstrid med overordnet statslig planlægning og lovgivning.

Byggeloven
Byggeloven har bestemmelser om grundstørrelse, bebyggelsesprocenter, parkering med videre. Hvis der fastsættes andre bestemmelser i en lokalplan er det lokalplanen, der gælder. Byggelovens maksimale bebyggelsesprocenter kan, ved udarbejdelse af lokalplan for et område, udnyttes såfremt det ikke strider mod kulturhistoriske bevaringsinteresser i bebyggelsesstrukturen eller mod landskabelige interesser. I modsat fald skal der ved lokalplanlægning fastsættes en lavere bebyggelsesprocent eller udlægges konkrete byggefelter.

Byfornyelse
Lokalplaner for Assens Bys centrale byområde skal sikre,

  • at der opnås en udtynding af karréernes bagarealer ved nedrivning af ikke bevaringsværdig bebyggelse med henblik på at forbedre opholds­ og parkeringsarealerne,
  • at randbebyggelsen bevares og eventuelle huller i randbebyggelsen udfyldes,
  • at der tilstræbes en miljøbevarende byfornyelse, hvor gamle huse så vidt muligt istandsættes og evt. nybyggeri tilpasses den eksisterende bebyggelse.

Bevaring
Det skal sikres, at eksisterende bevaringsværdige bymiljøer og arkitektonisk, kulturhistorisk værdifulde bygninger bevares. Ved lokalplanlægning i byer og landsbyer afgrænset i kommuneplanen kan anvendelsen af boliger forbeholdes helårsbeboelse.

Spildevand
Spildevandsplanen indeholder retningslinjer for, hvordan spildevand skal afledes og renses i de enkelte områder i kommunen. Lokalplaner skal indeholde oplysninger om områdets spildevandsafledning. Der er tilslutningspligt til det offentlige kloaksystem, hvis lokalplanområdet ligger i spildevandsplanens kloakopland. Hvis lokalplanområdet ligger i det åbne land (udenfor offentlig kloakering) skal der tages stilling til den fremtidige spildevandsafledning og der skal være overensstemmelse med spildevandsplanen.

Kommuneplanen indeholder i øvrigt retningslinjer for spildevandsrensning i det åbne land.

Varme
Lokalplaner kan fastlægge tilslutningspligt for ny bebyggelse til kollektiv varmeforsyning. Nye forsyningsområder skal efterfølgende, eller i forbindelse med lokalplanlægningen, projektgodkendes til en kollektiv varmeforsyning i henhold til Varmeforsyningsloven.

Terrænregulering
For at undgå ødelæggelser og ændringer af det eksisterende landskab skal terrænregulering i større omfang begrænses. Terrænregulering på mere end +/- 0,5 m og nærmere skel end 0,5 m forudsætter særlige tilladelse fra relevant myndighed.

Befæstelsesgrad
Se krav til befæstelsesgrader i gældende spildevandsplan.

Parkering
I forbindelse med byggeri eller ændret anvendelse af en ejendom skal der skaffes tilstrækkeligt parkeringsareal på ejendommens grund.

Hvor der ikke i byplanvedtægt, lokalplan eller kommuneplanens rammer for området er andre bestemmelser, gælder følgende krav til parkering:

Boliger Parkeringskrav
Enfamiliehuse Mindst 2 p-pladser pr. boligenhed. Hvis der er garage/carport til en eller flere biler nedsættes kravet til 1 p-­plads pr. boligenhed.
1-2 boligenheder: Samme krav som til enfamiliehuse
3-20 boligenheder: 1,3 p-plads pr. boligenhed
Mere end 20 boligenheder: 1 p-plads pr. boligenhed
1 værelse: 1 p-plads

Alle parkeringspladser ved boliger skal anlægges inden bebyggelsen tages i brug, dog med følgende undtagelser:

Ved et samlet projekt med 10 eller flere boliger skal mindst 75 % af p­-pladserne anlægges inden boligerne tages i brug. Resten skal anlægges, når Assens Kommune skønner det nødvendigt. Ved ungdoms­- eller ældreboliger kan p-­plads antallet reduceres med 50 %.

Erhverv
Ved bygninger, der helt eller delvist anvendes til erhverv, institution, kulturelle formål m.v., skal parkeringsarealet altid godkendes af vejmyndigheden - under hensyn til virksomhedens art, antal beskæftigede, behov for kundeparkering og lignende.

Nedenfor er vejledende parkeringsbehov for forskellige erhvervstyper:

Erhverv
Parkeringskrav
Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-­plads pr. 20 m² etageareal (ikke medregnet garage)
Lagerbygninger: 1 p­-plads pr. 100 m²
Servicestationer: 10 p-pladser i alt
Hoteller: 1 p­-plads pr. værelse
Restaurationer i ældre byområder: 1 p-plads pr. 10 siddepladser
Restaurationer i nye byområder: 1 p-plads pr. 5 siddepladser
Grill- og burgerbarer: 1 p­-plads pr. 12,5 m² (ekskl. udenomsrum)
Spillehaller: 1 p­-plads pr. 12,5 m²
Supermarkeder og discountbutikker:  1 p­-plads pr. 12,5 m² salgsareal  (ekskl. service­ og kunderum)
Døgnkiosker: 1 p­-plads pr. 12,5 m² salgsareal
Øvrige butikker: 1 p­-plads pr. 50 m²
Auktionslokaler: 1 p­-plads pr. 25 m²
Teater, biograf, forsamlingslokaler o.l.: 1 p-plads pr. 7 siddepladser
Idrætshaller: 1 p­-plads pr. 10 personer, som hallen må rumme
Motionscentre: 1 p­-plads pr. 50 m²
Sportsanlæg: 1 p-plads pr. 5 siddepladser - 1 p-plads pr. 10 personer, som hallen må rumme
Sygehuse: 1 p-plads pr. sengeplads
Skoler: 1 p-plads pr. 2 ansatte og 1 plads pr. 5 elever over 18 år
Daginstitutioner op til 40 børn): 8 p-pladser
Daginstitutioner med mere end 40 børn): 1 p­-plads pr. 10 børn
Plejehjem m.v.: 1 p­-plads pr. bolig/selvstændigt værelse
Andre bygninger: Efter vejmyndighedens skøn

Alle p­-pladser skal normalt anlægges inden bebyggelsen/anlægget tages i brug. Dog kan anlæg af p-­pladser ved kontor­, fabriks­, værksteds­ og lagerbygninger samt plejehjem og lignende aftales i de enkelte sager.

Friarealer
Mindst 10 % af boligområdernes grundareal skal friholdes for bebyggelse og reserveres til fælles friareal. Ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse, skal der tilvejebringes opholdsarealer i overensstemmelse med byggelovgivningen.
Friarealerne kan være fælles for flere ejendomme.

Klassificering og zoning af erhvervsområder
Med henblik på at minimere gener fra støj og ufarlige udslip af forureninger kan der ved planlægning af både nye og eksisterende erhvervsområder tages stilling til hvilke typer af erhvervsvirksomheder, der ønskes i området. Ved angivelse af virksomhedstyper og zoneopdeling af erhvervsområder kan klasseinddelingen og de anbefalede minimumsafstande fra ”Håndbog om miljø og planlægning”, Miljøstyrelsen og Skov­ og Naturstyrelsen, 2004 benyttes.

Klassifikationen af virksomhederne kan ikke betragtes som værende statisk. En virksomhed kan ændre sig over tid, og to forskellige virksomheder inden for den samme branche kan give anledning til så forskellig en miljøbelastning, at de må betegnes som hørende til forskellige miljøklasser. Planbestemmelserne i lokalplanerne kan tage højde for denne fleksibilitet i klassificeringen.

Det kan være uhensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om lokalisering af forskellige typer virksomheder alene udfra deres miljøklasse. Bestemmelserne kan suppleres med anvendelsesbestemmelser med eksempler på hvilke virksomheder, der ønskes i området. Herudover kan der tilføjes bestemmelser om maksimale støjgrænser, der skærper støjgrænserne i forhold til Miljøstyrelsens vejledninger.

I den situation, hvor der planlægges for en konkret allerede kendt virksomhed, kan den konkrete virksomheds forurening lægges til grund i stedet for virksomhedsbeskrivelsernes data om den pågældende branches miljøforhold.