Se Kommuneplan 2017-2029

6.0 Det åbne land

Kommunerne har ansvaret for planlægningen i det åbne land og kan aktivt omsætte mål og prioriteringer til handling, så der sikres en sammenhængende planlægning mellem by og land. Ved planlægningen af det åbne land skal der ske en afvejning mellem en lang række interesser samt sikres en balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Benyttelse
Benyttelsesinteresserne knytter sig især til jordbrug (landbrug, gartneri og skovbrug), skovrejsning og friluftsliv.

Agerjord i omdrift er den dominerende arealanvendelse i det åbne land. Prioritering af jordbrugsinteresserne udelukker dog ikke forpligtelser til at varetage miljø­ og naturhensyn, som beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur.

Skovene i Assens Kommune er med sine vigtige funktioner, som levested for dyr og planter, beskyttelse af drikkevand samt oplevelsessted for borgere og besøgende, en vigtig ressource for både dyr og mennesker. Skovrejsning kan dog også være uønsket i landskaber, hvor skoven vil sløre væsentlige rekreative, geologiske, biologiske eller landskabsæstetiske værdier.

Nærhed til attraktive naturområder er en væsentlig faktorer for befolkningens valg af bolig. Attraktive bynære landskaber og naturområder spiller derfor en stigende rolle som forudsætning for tiltrækning af borgere og erhvervsliv til Assens Kommune. Et varieret landskab, der rummer mangfoldige muligheder for aktiviteter i land­ og byzone kan således være med til at styrke velfærd, sundhed og livskvalitet i kommunen.

Beskyttelse
Beskyttelsesinteresserne knytter sig især til naturområder, spredningskorridorer, internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000), landskab, geologi, kulturmiljøer, grundvand samt overfladevand ­ søer, vandløb og kystområder.

Naturområder i Assens Kommune omfatter overdrev, enge, strandenge, moser, heder, vandhuller, vandløb og søer. Beskyttelsen af vores naturområder er et væsentlig bidrag til beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed. Det er i den sammenhæng vigtigt, at områdernes kvaliteter sikres gennem målrettet naturpleje, genopretning af naturområder, forbedring af arternes levesteder og spredningsmuligheder med videre.

I Natura 2000-områderne skal der sikres gunstig bevaringsstatus for de arter og/eller naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte områder. Det medfører i visse tilfælde et øget fokus på aktiviteter indenfor og udenfor områderne, som kan forventes at påvirke udpegningsgrundlaget.

Landskabet er i dag et resultat af naturgivne forudsætninger og menneskelig aktivitet. Det er vigtigt at sikre landskaber med stor oplevelsesværdi i form af særlige kulturhistoriske spor og landskaber med stort indhold af geologiske, naturmæssige og visuelle kvaliteter.

Områder med særlig geologisk interesse omfatter større områder, hvor terrænformerne afspejler landskabets tilblivelse eller blotlagte aflejringer. Disse områder ønskes ikke sløret med bebyggelse eller beplantning.

Det danske landskab er et kulturlandskab, der rummer et utal af kulturhistoriske spor fra de tidligste bopladser til i dag. Nogle af de tydeligste gamle kulturspor er gravhøje og landsbykirker. Formålet med udpegningerne er at hindre, at byggeri eller tekniske anlæg skal forringe eller ødelægge væsentlige repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer.

Sikring af rent grundvand på både kort og langt sigt er vigtig. Hele kommunens drikkevandsforsyning stammer fra grundvand. Cirka 80 % af det åbne land i kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. I de vandplaner staten udarbejder stilles der krav til grundvandets kvalitet. Kommunen skal herefter udarbejde handleplaner, der sikrer at de ønskede kvalitetsmål opnås.

Overfladevandet i søer, vandløb og kystområder er væsentlige naturelementer, der definerer livsbetingelserne for dyr og planter, samtidig med at de tjener som økologiske forbindelser mellem forskellige naturtyper. Overfladevandet og dets nære omgivelser er desuden af stor rekreativ værdi for kommunens borgere.

Kvaliteten af vandet i vandløb og søer er især påvirket af spildevandsafledning i det åbne land og afstrømning af næringsstoffer fra dyrkede arealer. I de vandplaner staten udarbejder stilles der krav til overfladevandets kvalitet. Kommunen skal herefter udarbejde handleplaner, der sikrer at de ønskede kvalitetsmål opnås.