Se Kommuneplan 2017-2029

Redegørelse

Det åbne land er under hårdt pres, og der er flere aktører om at sætte dagsordenen, end tilfældet var tidligere, hvor det stort set var landbruget, der var enerådende og styrende for udviklingen.

I dag er landbruget under omstrukturering. Det påvirker det åbne lands struktur og ikke mindst indhold. Der er i dag flere syn på, hvad det åbne land er, og hvad det skal kunne. Fire udbredte opfattelser af det åbne land og landdistrikterne er:

  • Det åbne land med landbruget som centrum.
  • Det åbne land som opland til byerne.
  • Det åbne land som en mentalt betinget forestilling om idyl.
  • Det åbne land som lokalsamfund, der kan og skal udvikle sig selv på nye formler.

Til de forskellige opfattelser knytter sig forskellige behov og mange væsentlige samfundsmæssige interesser, hvor jordbruget, infrastruktur, tekniske anlæg, rekreative formål, bosætning, byudvikling med videre er eksempler herpå. Det er kommunens opgave, at foretage en afvejning af behovene i forhold til værdierne i det åbne land og sikre en hensigtsmæssig planlægning, hvor der skal være plads til alle.

Centrale problemstillinger
Hovedsigtet med planlægningen de sidste 30 år har blandt andet været at undgå byspredning for derigennem at sikre en hensigtsmæssig samfundsudvikling med hensyntagen til allerede foretagne offentlige investeringer i infrastruktur som veje, jernbaner, kollektiv trafik, og skolestrukturer, børnepasningsfaciliteter og anden offentlig service. Samtidig har jordbruget kunne sikres tilstrækkelige dyrkningsarealer og gode udviklingsmuligheder.

Opfattelsen af det åbne land med landbruget som centrum er på retur pga. jordbrugets strukturændringer, og der er som følge heraf en anden anvendelse af det åbne land og en anden bosætningsstruktur end tidligere. Der er færre og større landbrug og dermed flere, der lever af andet end landbrugserhvervet. Som følge heraf efterspørges der i landdistrikterne fleksible udviklingsmuligheder, der kan danne grundlag for nye eksistensmuligheder og nye muligheder for at fremme en positiv udvikling.

Planlovens bestemmelser på landzoneområdet giver muligheder for at udnytte overflødiggjorte bygninger til andre formål, herunder til forskellige erhvervsformål jævnfør figur 6.1.F1.

Retningslinjerne for udviklingen i det åbne land danner en del af baggrunden for landzoneadministrationen. Landzonebestemmelserne fastholder fortsat, at egentlig byudvikling skal ske i tilknytning til byerne, og at landzonen i videst muligt omfang skal friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendigt for jordbrugs­, skovbrugs- eller fiskerierhvervet.

På trods af dette betyder efterspørgslen på attraktive bosætningsmuligheder og erhvervsarealer, at presset for at udnytte det åbne lands mest attraktive arealer til attraktiv bosætning og lignende er stigende.

Derudover øges presset på det åbne lands arealer også af andre behov. Udbygningen af vindmøller, motorvejsanlæg, teleanlæg, med videre er eksempler herpå.

Samtidig stilles der i stigende omfang også større krav til mulighederne for at få adgang til at benytte det åbne land til rekreative formål eksempelvis til golfbaner, campingpladser, sommerhuse, feriecentre med videre.

Det åbne lands landskaber, natur og miljø udgør som ovenfor nævnt også væsentlige udviklingsmæssige ressourcer, der også har væsentlig betydning for bosætning og turisme. Eksempler her på er rent vand, rene badestrande, smukke og varierede landskaber, natur samt velbevarede kulturmiljøer, som tiltrækker turister og bosættere.

Det åbne land skal således samlet set give plads til mange forskellige formål, som i vidt omfang kun kan tilgodeses, hvis der sikres en fornuftig balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 om lokalsamfund i hovedstrukturen.

Planloven muliggør, at overflødiggjorte bygninger kan anvendes til:

  • Håndværksvirksomhed
  • Industrivirksomhed
  • Butikker op til 250 m2
  • Én bolig
  • Lager
  • Kontor
  • Visse forenings­ og fritidsformål under forudsætning af,
  • at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om­ eller tilbygges i væsentligt omfang
  • bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

Figur 6.1.F1: Anvendelse af overflødiggjorte bygninger jævnfør Planloven.

Strategi og handlinger
Relation til den egentlige byudvikling jævnfør afsnit 2.1 Bymønster og 2.4 Arealer til byudvikling i hovedstrukturen har Assens Kommune et relativt fintmasket mønster af mange mindre byer og små landsbyer i landområderne. Enkelte af disse byområder har udarbejdet en udviklingsplan med arealudlæg, som det har været muligt at imødekomme i henhold til gældende lovgivning og den ønskede bymønsterstruktur.

Hvor der ikke udlægges deciderede arealer til byudvikling, skal der stadig være mulighed for erhvervs­ og boligudvikling. Dette vil kunne ske som huludfyldning og ibrugtagning af overflødige bygninger til blandt andet en lang række forskellige håndværks­ og servicevirksomheder.

Et andet middel til at sikre mindre landsbysamfund udviklingsmuligheder er at udarbejde landzonelokalplaner, der på baggrund af en helhedsvurdering af landsbyen kan skabe rum for en vis udvikling. En landzonelokalplan er et udtryk for egentlige planlægningsmæssige overvejelser over en landsbys udvikling, og en landzonelokalplan vil kunne skabe lidt mere rummelige rammer for udviklingen i en landsby end almindelig huludfyldning. De planlægningsmæssige overvejelser vil være med til at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til landsbyernes kulturhistoriske bevaringsværdier, samtidig med at byen gives bedre udviklingsmuligheder.

Herudover kan der være andre tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en nødvendig planlægning for en ny aktivitet eller anlæg i det åbne land med videre via en landzonelokalplan. Det kunne typisk være en golfbane (der ligger uden for kystnærhedszonen), et offentligt besøgsområde med tilknyttede publikumsfaciliteter eller et spildevandsanlæg.

Afvejningshensyn
Der er en række hensyn, som skal indgå i vurderingen i forbindelse med landzoneadministrationen og landzoneplanlægningen. Nogle af disse hensyn fremgår af de øvrige afsnit i kommuneplanen under de enkelte emner jævnfør retningslinje 6.1.5 og 6.1.6.

Bortskaffelse af spildevand og affald
Planloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder byrådet det blandt andet væsentligt, at nye boliger, institutioner og virksomheder med videre ikke lokaliseres i det åbne land med mindre, der er etableret forsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald.

Fremtidige veje
Kommuneplanen indeholder planer for en række fremtidige vejanlæg i form af enten byggeliniesikrede strækninger eller interessezoner for fremtidige veje. Der er derfor medtaget en retningslinje til sikring af, at disse vejanlæg kan etableres i overensstemmelse med planlægningen jævnfør også afsnit 3.1. Ligeledes er der i retningslinjerne medtaget bestemmelser om, at der ved udlæg af arealer i det åbne land skal sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet med videre.