Se Kommuneplan 2017-2029

Redegørelse

Det overordnede nationale mål er, at skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20­25 % af landets areal i løbet af en trægeneration (80 - 100 år). Formålet med denne forøgelse af skovarealet er primært at fremme grundvandsbeskyttelsen, men også at bidrage til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, at sikre rum til rekreative aktiviteter samt at minimere klimaændringerne.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Følgende tre hensyn tillægges vægt ved skovrejsning:

  • Beskyttelsen af grundvands- og drikkevandsressourcer.
  • Fremme af de bynære friluftsinteresser samt.
  • Fremme af de biologiske korridorer i landskabet.

Områder, der rummer naturværdier, landskabsværdier, geologiske værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. Der opfordres endvidere bl.a. til at sikre, at udpegede skovrejsningsområder har en sammenhæng og størrelse, så de kan opfylde formålet med deres udpegning. Således bør områder udpeget af hensyn til styrkelse af økologiske korridorer ikke være under 5 ha.

Den hidtidige skovtilplantning har ikke været af et omfang, der er tilstrækkelig til at opfylde målsætningen om en fordobling af skovarealet på en trægeneration. Såfremt denne målsætning skal opfyldes, skal den årlige tilplantning øges betragteligt.

Byrådets holdninger
Gode miljøkvaliteter og gode friluftsmuligheder ikke mindst i de bynære områder, bidrager til at øge bosætningskvaliteterne i kommunen. Det er byrådets holdning, at beskyttelsen af kommunens grundvandsressourcer bør have højest prioritet ved udpegningen af skovrejsningsområder, og at der for at sikre en høj effektivitet i grundvandsbeskyttelsen bør satses på udpegning af større sammenhængende områder.

Byrådet finder endvidere, at gode friluftsmæssige muligheder omkring kommunens byer er en væsentlig rammebetingelse for at øge byernes bosætningskvaliteter og dermed en medvirkende faktor i bestræbelserne på at tiltrække nye borgere og virksomheder til regionen. Skovrejsning kan medvirke til at skabe sådanne gode friluftsmæssige muligheder, og det er derfor vigtigt også at udpege skovrejsningsområder af hensyn til at forbedre de friluftsmæssige muligheder og kvaliteter omkring kommunens byer.

Strategi og indsats
I forhold til grundvandsbeskyttelsen er der ved udpegningen af skovrejsningsområder taget udgangspunkt i de dele af oplandene til kommunens vandværker, hvor grundvandsressourcerne er dårligt beskyttede. Da disse områder ­ selv efter fradrag af delområder, hvor skovrejsning af andre årsager er uønsket ­ er arealmæssigt meget omfattende, er der foretaget en prioritering i forhold til de forskellige grundvandsressourcers relative betydning.

Mange vandforsyninger ligger bynært, hvorfor der allerede i udgangspunktet er et væsentligt sammenfald mellem bynære skovrejsningsområder og områder udpeget med henblik på grundvandsbeskyttelse. Som supplement hertil er udpeget bynære skovrejsningsområder i tilknytning til byer over 1.000 indbyggere, hvor der vurderes at være et særligt behov for at styrke befolkningens rekreative muligheder. Endeligt indgår i strategien mindre udpegninger indenfor de særlige biologiske interesseområder med henblik på at skabe bedre spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket
Disse områder omfatter i hovedsagen en række arealer, der i regionplanen er disponeret til andet formål:

  • Vejreservationer
  • Kirkebeskyttelseszoner
  • Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav
  • Særlige kulturhistoriske (især arkæologiske) beskyttelsesområder
  • Dele af særlige landskabelige beskyttelsesområder og større uforstyrrede landskaber
  • Udpegede potentielle vådområder
  • De vigtigste lerbeskyttelsesområder
  • De udpegede graveområder for sand, grus, sten og bentonit
  • Visse dele af de særlige biologiske interesseområder,
  • Kommuneplanlagte fremtidige byvækstområder.