Se Kommuneplan 2017-2029

Retningslinjer

6.10.1 Skovrejsning
Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af retningslinjekort 6.10.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 6.10.1
Tilplantninger med henblik på at etablere vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift bliver ikke regnet for skovtilplantning.

Uanset udpegningerne kan skovtilplantning ikke finde sted i områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (beskyttede naturtyper). Skovtilplantning skal endvidere respektere naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinier. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt.

Som hovedregel betegnes skov, som et areal bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer. Omfanget af arealet skal være større end ½ ha og mere end 20 m bred.