Se Kommuneplan 2017-2029

6.2 Planlægning i kystnærhedszonen

Planloven fastsætter den kystnære zone og Naturbeskyttelsesloven fastsætter strandbeskyttelseslinjen. Disse to beskyttelseszoner gælder for hele landet. Herudover er der i planloven en række statslige krav til kommuneplanens retningslinjer for den kystnære zone. Kommuneplanens retningslinjer implementerer direkte de statslige krav til planlægning i den kystnære zone samt indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og er et cirka 3 km bredt bælte langs kysterne. Der skelnes mellem kystnærhedszonen, der omfatter alle de arealer, der ligger i landzone eller i et sommerhusområde og de kystnære dele af byzonerne.

Kystnærhedszonen en planlægningszone, hvor der i planloven fastsættes en række krav til kommunernes planlægning, og hvor udgangspunktet er, at landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering.

I de kystnære dele af byzonen angår kravene til planlægningen navnlig tilpasning af ny bebyggelse til eksisterende bebyggelsesforhold og landskab. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen.

Strandbeskyttelseslinjen er en forbudszone på 300 meter fra kysten, i sommerhusområder dog 100 meter.

Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Herved varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Det er Kystdirektoratet, der varetager administrationen af strandbeskyttelseslinjen.

Kystnærhedszonen stopper ved strandkanten, hvor også kommunens myndighedsrolle stopper. Farvandene ud for de danske kyster kaldes søterritoriet, og her er det også Kystdirektoratet, der er myndighed.