Se Kommuneplan 2017-2029

Redegørelse

Hvad er de kulturhistoriske interesser?
De kulturhistoriske interesser omfatter de fysiske levn af gårsdagens samfund i landskabet eller under jordoverfladen. Det kan for eksempel være bopladser, gravhøje, gamle agersystemer, landsbystrukturer, udskiftningsmønstre, hegn og skel, herregårdsmiljøer, husmandskolonier, engvandingssystemer, kystkulturmiljøer, stationsbymiljøer, tidstypiske parcelhusområder, enkeltbygninger, veje og meget andet.

Helheden af de kulturhistoriske spor i vore omgivelser rummer både nationale, regionale og helt lokale særtræk. Kulturhistorien og kulturlandskaberne er ikke de samme overalt. Landskabet fortæller historien om menneskets virke i vort område gennem flere tusinde år og er dermed med til at skabe vor fælles identitet inden for små og større områder.

Kulturlandskaber og bymiljøer rummer en vigtig fortælling om hvordan mennesker gennem historien har udnyttet landskabets ressourcer og muligheder gennem flere tusind år. Hvor jorden var frugtbar opstod store landsbyer med rige bøndergårde. I mindre frugtbare egne var bebyggelsen mere spredt – til gengæld var der her basis for skovdrift, og ved vandløbene kunne møller danne grundlaget for en spirende industri.

Langs kysten kunne man ernære sig med fiskeri, men også med handel, som var grundlaget for købstaden Assens. Kirke og herregårde satte deres præg på dette landskab, og etablerede sig på steder med særligt vigtige ressourcer, som i skovområder eneret til tømmer og jagt. Senere kom industrialisering og jernbane til.

Jernbanen dannede grundlaget for stationsbyernes vækst, mens etableringen af især Assens Sukkerfabrik var afgørende for udviklingen i Assens By. I nyere tid er byerne vokset med parcelhusområder og nye erhvervsområder, og udviklingen i landbrugserhvervet har ændret mange landsbyer til først og fremmest at være bosætningsbyer.

Der er udpeget 32 bevaringsværdige kulturmiljøer, som til sammen afspejler de særlige kulturhistoriske værdier i Assens Kommune.

En nærmere beskrivelse kan læses i kulturmiljørapporten. Udover kulturmiljøerne er der udpeget en række kulturhistoriske interesseområder, som er områder der rummer særlige arkæologiske interesser. Herudover rummer kommuneplanen en sikring af indsigtne til kirkerne samt udpegning af bevaringsværdige bygninger.

Strategi og indsats
Kulturarven er med til at give vores byer og landskaber identitet og karakter, at gøre kommunen til netop det særlige sted den er. Ved at udvikle og understøtte kulturarven styrkes kommunens karakter, og der kan skabes endnu mere spændende og attraktive bosætningsmuligheder, attraktioner og byområder. Byrådet finder derfor, at en satsning på at bevare, udvikle og formidle kommunens kulturarv ligger i direkte forlængelse af Vision 2018.

Kommuneplanens retningslinjer sigter mod at skabe rammer for at sikre og udvikle kulturarven i kommunen. I de følgende afsnit beskrives potentiale, mål og indsatser for de forskellige kulturhistoriske interesser.

Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder

De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder rummer en stor koncentration af betydningsfulde kulturspor fra såvel forhistorisk som historisk tid. Områderne har et stort formidlingsmæssigt potentiale, og det er kommunens intention at understøtte formidling af disse områder og deres spændende og unikke historier.

For de udpegede særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder gælder, at områderne ikke kan inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling med videre, inden for de pågældende områder. Truslerne i øvrigt mod områderne består typisk af forstyrrelse af mulige fundlag samt i et vist omfang i udtørring. De er således også følsomme overfor dybdepløjning og tilsvarende, som kommuneplanen ikke kan regulere, men som bør undgås i områderne.

De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder er i nogen grad sammenfaldende med de statsligt udpegede kulturarvsarealer, men omfatter i en række tilfælde lidt større arealer, som kan rumme yderligere arkæologiske værdier.

De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder er

Helnæs Made
Område med flere fredede fortidsminder og overpløjede høje, jordfæstegrave og bådfund.

Tokkelund Skov
Stor koncentration af fredede fortidsminder og registrerede høje.

Damsbo Skov
Stor koncentration af fredede fortidsminder og registrerede høje.

Kragehul
En af de store klassiske lokaliteter for våbenofferfund fra romersk jernalder. Af national betydning udpeget som kulturarvsareal.

Område vest for Voldtofte
Stor samling af bronzealderhøje, Lusehøj, Drengehøj, Kvindehøj og Buskhøj. Sidst-nævnte er Fyns største gravhøj. Området har en høj arkæologisk prioritet, er af national betydning samt udpeget som kulturarvsareal.

Neverkær Mose
Stort mose og søområde med talrige bopladser fra flere perioder i stenalderen. Af national betydning udpeget som kulturarvsareal.

Sarup
Kultplads fra ældre stenalder. Området er af national betydning og udpeget som kulturarvsareal.

Kirkebjerg
Stort bopladsområde og centralt element i hele Voldtofteområdet, der var et regionalt magtcentrum i yngre bronzealder. Består af to områder, er af natio-nal betydning og udpeget som kulturarvsareal.

Nabsbanke ved Sandager
Mølleanlæg

Tjørnehøj (ved Haarby)
Værksteds- og handelsplads med lokal/ regional betydning. Stor koncentration af fund. Området er udpeget som kulturarvsareal.

FAKTABOKS

Ansvaret for sikringen af de kulturhistoriske interesser er delt mellem kommunerne og staten. Fredede fortidsminder, fredede bygninger og kulturarvsarealer (nationale arkæologiske interesser) varetages af staten, mens bevaringsværdige kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er kommunernes ansvar.

Odense Bys Museer har på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen tilsynet med de fredede fortidsminder, mens Assens Kommune har tilsynet med beskyttelseslinjerne.

Tilsynene skal sikre, at der ikke sker indgreb og skader på selve fortidsmindet, og at den lovpligtige dyrkningsfri 2 meter zone omkring fortidsmindet overholdes.

Assens Kommune plejer i henhold til aftale med private lodsejere 7 fortidsminder . Herudover plejer kommunen fredede fortidsminder på kommunal ejendom.

Planstrategi i kulturmiljø

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger er bygninger, som rummer arkitektoniske eller bygnings-kulturelle værdier, som har betydning for andre en d bare ejerne af det enkelte hus. Det kan være fordi de fortæller en helt unik historie, eller fordi de bidrager til et smukt miljø. En undersøgelse foretaget af RealDania i 2014 viser, at bevaringsværdige huse ikke bare i sig selv er op til 30% mere værd end andre huse – men samtidig er ejendomsværdierne højere for alle ejendomme i områder med mange bevaringsværdige bygninger. Der er således god grund til at passe på vores bevaringsværdige bygninger.

På nuværende tidspunkt er der kun for et enkelt hus taget beslutning om optagelse i kommuneplanen. Herudover er en række bygninger sikret gennem bevarende lokalplaner. Se de nuværende bevaringsværdige bygninger i Bilag 3.

Assens Kommune vil i den kommende planperiode igangsætte udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommunen.

Kirkerne

Landsbykirkerne udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. For mange landsbykirkers vedkommende er der bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kir-kerne. Det er byrådets mål at bevare landsbykirkernes betydning og synlighed i landskabet.

Der er 24 landsbykirker i Assens Kommune, der er omfattet af en kirkebeskyttelse og en kirkebyggelinje. Herudover er mange af kirkerne omfattet af en såkaldt Provst Exner fredning, der er en fredning af kirkens nære omgivelser. Fredningens formål er at friholde landskabet for elementer, der kan forstyrre oplevelsen af kirken.

Kirkebyggelinjerne er fastsat i Naturbeskyttelsesloven, og sikrer at der ikke må opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Denne beskyttelse omfatter alene højden af byggeri i kirkeomgivelserne, men forhindrer ikke bebyggelse i udsigtskilerne som sådan. Dette indebærer en risiko for, at udsigtskilerne efterhånden bebygges og dermed mister en stor del af deres værdi.

Med henblik på en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirker, som stadig er åbne, er der i kommuneplanen udpeget beskyttelseszoner for de 24 kirker i det åbne land. De udpegede kirkebeskyttelseszoner skal friholdes for byggeri og anlæg med videre, der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker.

Bevaringsværdige kulturmiljøer

Et ”kulturmiljø” er et afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Kulturmiljøerne rummer både værdifuld viden om byer og landskabers udvikling, konkrete fortællinger og store oplevelsesværdier.

De er områder, som er med til at give vores byer og landområder identitet og karakter. Ofte er det også områder med store arkitektoniske og landskabelige værdier – som for eksempel i Assens middelalderby, i herregårdslandskaberne, eller i de bevaringsværdige landsbyer eller sukkerfabrikken i Assens.

Samlet set er kulturmiljøerne derfor vigtige elementer når det gælder om at understrege kommunes kvaliteter i forhold til særligt bosætning og turisme.

De udpegede kulturmiljøer rummer således potentiale til at understøtte kommunens vision for den fremtidige udvikling, som den er beskrevet i planstrategien.

Miljøerne omfatter unikke boligområder, som kan bidrage til at gøre byerne endnu mere attraktive at bo i, miljøer med særlige historier og oplevelsesværdier, som kan understøtte turismen, og velbevarede landsbymiljøer som kan understøtte visionerne om det gode liv på landet.

Det er byrådets mål at udarbejde en strategi for udvikling af de bevaringsværdige kulturmiljøer i overensstemmelse med de potentialer og interesser, som findes i de enkelte områder. Strategien skal prioritere indsatser og beskrive konkrete handlinger, der kan føre til en udnyttelse af kulturmiljøerne som ressource. Som virkemidler herfor kan nævnes:

  • Bygningsfornyelse med kommunal støtte
  • Lokalplaner med et udviklings- og bevaringsperspektiv
  • Områdeplaner, herunder planer for tilgængelighed og stisystemer
  • Plejeplaner
    generel indtænkning af kulturværdier i planlægningen samt udarbejdelse af administrations- og planlægningsgrundlag.
  • Formidlingsindsatser og vejledninger
  • Vejledning til ejere af ejendomme med kulturhistoriske værdier

Kulturmiljøernes potentiale er forskelligt. Nogle skal blot nænsomt bevares, andre tåler udvikling gennem velgennemtænkt tilføjelse af ny bebyggelse. Nogen kan understøtte turismen i kommunen, mens andre er eller kan udvikles til unikke boligområder med helt særlige kvaliteter.

Målsætning og potentiale for hvert af de 32 kulturmiljøer
På de efterfølgende sider beskrives målsætning og potentiale for hvert af de 32 kulturmiljøer sammen med de bærende bevaringsværdier og en kort beskrivelse af kulturmiljøet.

Landsbyer

Voldtofte

Målsætning og potentiale:
Voldtofte skal være et aktivt og attraktivt bosætningsområde, med gode muligheder for eksempelvis kreative og rekreative erhverv. Byen rummer en lang række værdifulde landskaber, bygninger og bebyggelser, og en stor koncentration af væsentlige fortidsminder. Byrådet vil arbejde for at styrke disse værdier gennem en aktiv udvikling af byen og landskabet.

Bærende bevaringsværdier

  • Det velbevarede udskiftningslandskab med hegn og diger.
  • Bebyggelsesstrukturens overordnede træk med landsbybebyggelse og grupper af husmandssteder.
  • Særlige landskabsområder som Voldtofte Made, Hoed Banker og gravhøjene.
  • Den velbevarede tofte- og bebyggelsesstruktur i Voldtofte by, herunder stendiger og tofteskel.
  • Bevaringsværdige bygninger i og udenfor byen.
  • Station og jernbanetracé samt stationsbybebyggelsen på Stationsvej.

Beskrivelse
Voldtofte ejerlav er et stort og landskabeligt varieret område, som udviser velbevarede træk fra udskiftningstiden. Centralt i ejerlavet ligger Voldtofte By, som mod nord er sammenvokset med nabobyen Flemløse ved bebyggelsen Flemløse Stationsby. Selve stationen ligger faktisk i ejerlavets nordligste del, mens hovedparten af de øvrige funktioner som kro og købmand ligger i Flemløse.

Landskabeligt er ejerlavet som nævnt varieret, stærkt kuperet mod vest, mens der mod øst findes et moseområde ved Voldtofte Made. Området rummer en række beskyttede fortidsminder, som i flere tilfælde er markante landskabselementer. Ejerlavet rummer udover den forholdsvist velbevarede landsbykerne også en række husmandssteder og udflyttergårde, samt i den nordlige del enestegården Mosebo. Husmandsstederne er delvist grupperet i løse husmands- kolonier, som for eksempel ved Vesemosen, i området syd for Hesselbjerg samt langs Voldtoftevej øst for byen.

Selve byen fremstår med en velbevaret toftestruktur, selvom flere gårde er udflyttet og en del længer på de bevarede gårde er nedrevet. Alligevel rummer byen en lang række særdeles bevaringsværdige bygninger, hvoraf flere er fredede.

Bågø

Målsætning og potentiale
Bågø skal være kendt for sin særlige stemning og udvikles som turistmål, herunder endags- og naturturisme. Samtidig er det vigtigt at fastholde øen som levende miljø for beboerne. Både ejerlavet og byen rummer enestående velbevarede kulturmiljøer, ligesom der er meget attraktive naturværdier på øen. Byrådet vil arbejde for at udvikle disse værdier.

Bærende bevaringsværdier
Særlige bærende strukturer, som også kan genfindes på kort fra 1800-tallet, er:

  • Stjerne- og blokudskiftningens sten- og jorddiger på dyrkningsjorden og de mange hegn.
  • Ejerlavets veje.
  • Udflyttede gårde og husmandshuse, som har bevaret den beliggenhed, der er bestemt af udskiftningsmønsteret.
  • Byens veje og tofter, som er bevarede træk fra før udskiftningen, samt de mange stendiger.
  • Kirken fra 1861.
  • Fyrtårnet fra 1878.

Beskrivelse
Bågø er en lille ø i Lillebælt, som man ankommer til med færgen fra Assens by. Den ligger cirka 4 km nord-vest for Assens. Ankomsten sker via en lille havn med færgeleje, lystbådehavn og enkelte huse. Eneste markante bebyggelse ved ankomsten er det blot 8 meter høje Bågø Fyr.

Bågø har en karakteristisk, næsten firkantet form. Den centrale del af øen optages af et stort, delvist drænet moseområde, mens der midt på nordkysten er et nor. Særligt i Vestermosen opleves det særegne, at landskabet hæver sig let hele vejen rundt, så man virkelig oplever, at man befinder sig i en lavning.

Landsbyen ligger midt på øen mellem noret og mosen. Byen har en fint bevaret, reguleret fortebystruktur med flere bevaringsværdige bygninger. Den lille kirke ligger i den nordlige ende af øen. Herudover findes fem udflyttergårde, af hvilke de fire er samlet øst for byen, en husmandskoloni mod sydøst, og endelig ved sydkysten en lille bebyggelse med fiskerhuse fra slutningen af 1800-tallet og nyere sommerhuse.

Helnæs

Målsætning og potentiale
Helnæs skal udvikles som et attraktivt bosætningsområde og turistdestination, som kan bære en egen dagligvareforsyning. Halvøen rummer unikke landskabelige og kulturhistoriske værdier, og en mangesidig og oplevelsesrig bygningskultur. Byrådet vil sammen med borgerne udvikle området på grundlag af disse værdier.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Det velbevarede udskiftningslandskab med hegn og diger
  • Maden med tilhørende skelstruktur.
  • Toftestruktur og den overordnede bebyggelsesstruktur i Helnæs By.
  • En lang række bevaringsværdige bygninger i og udenfor byen.
  • Særlige elementer som mølle, skole, missionshus, andelsmejeri, frysehus, transformerstation, præstebolig, kro, købmand og to toldsteder.

Beskrivelse
Halvøen, der i praksis på mange måder opleves som en ø, består af en krum bakkeryg med et centralt lavbundsområde, Maden, i midten. Hovedparten af bebyggelsen er samlet i Helnæs by, der har form af en langstrakt slynget vejby opbygget omkring Helnæs byvej og vejløkken Ryet/Bøgeskovsvej/Stævnevej. Bebyggelsen er en blanding af gårde og huse, med en større koncentration af huse mod nord. Mod øst ligger et lille fiskerleje med en gammel landingsplads, samt et nyere sommerhusområde. Længst mod vest findes Helnæs Fyr. Spredt i landskabet findes en række udflyttede gårde og enestegårde, hovedsageligt koncentreret omkring de primære veje.

Helnæs rummer store naturkvaliteter, dels på nordøen hvor Helnæs Ås og Bo-bakker udgør et unikt og oplevelsesrigt område, dels i den udstrakte Helnæs Made. Det øvrige landskab er landbrugsjord, hvor udskiftningstidens hegn stadig er det dominerende landskabselement.

Ålsbo

Målsætning og potentiale
Ålsbo skal bevares som en mindre, uspoleret landsby, men samtidig i kraft af sin nærhed til motorvejen opleves som et aktivt og attraktivt bosætningsområde. Byen rummer en værdifuld bygnings- og bebyggelseskultur. Byrådet vil arbejde for at bevare og udvikle byen.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier udgøres af de bevarede gårde, som alle ligger på de oprindelige tofter. Enkelte steder ses tofteskellene endnu som hegn eller hække, mens de oftere er afspejlet i selve matrikelgrænsen. Hertil den velbevarede vejstruktur og landskabselementer i form af gadekær, allébeplantninger og åbne områder mod bygaden. Vådområdet syd for Ålsbogård bør også bevares. Endelig er den historicistiske arkitektur i gårdbyggeriet usædvanligt detaljeret og koncentrationen usædvanlig stor.

Beskrivelse
Ålsbo er en velbevaret adelby, hvor stort set alle gårde er bevaret i landsbykernen. Byen har form som en slynget vejby, opbygget omkring den kraftigt slyngede Ålsbovej, som i den nordlige ende forgrener sig i to. Byen rummer11 gårde, som alle ligger på deres oprindelige tofter. Gårdene ligger næsten alle mere eller mindre tilbagetrukket fra vejen. Kun en enkelt ligger tæt ud til gaden.

Udover gårdene er der enkelte huse i byen. Husene falder i to grupper. Centralt ligger en række fortrinsvis ældre huse tæt til bygaden. Nordligst i denne gruppe ligger den tidligere købmandsbutik. I den østlige del af byen findes en række nyere villaer på nordsiden af Ålsbovej. Denne gruppe udgør den eneste større strukturelle ændring af byen i forhold til omkring 1800. Bebyggelsen er forholdsvis tæt i den sydlige del, hvor seks gårde ligger ret tæt. Mod nord er bebyggelsen mere spredt, og åbne arealer når helt ind til bygaden enkelte steder.

Bebyggelsen er især karakteriseret ved de mange stuehuse og til dels avlsbygninger opført i perioden cirka 1870-1910. Det er typiske og meget fint udformede historicistiske bygninger – avlsbygningerne afspejler tidens industrialiserede byggestil. Flere stuehuse synes udført efter samme tegningssæt. Husene er i sammenligning langt mere ydmyge. Dog er der enkelte nyere villaer, som i sig selv rummer fine arkitektoniske kvaliteter.

Dreslette

Målsætning og potentiale
Dreslettes unikke bygningskultur skal sikres. Området rummer store landskabelige kvaliteter, og unikke bygningskulturelle værdier. Byrådet vil sikre værdierne, men åbne mulighed for en vis udvikling i byen.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den velbevarede bebyggelses- og vejstruktur samt de åben landskabstræk i byen.
  • Flere bevaringsværdige bygninger udover de fredede ejendomme.
  • Tofte- og skelstrukturerer markeret af stendiger.

Beskrivelse
Dreslette er en løst opbygget landsby med store landskabelige træk i bebyggelsen. Bygningerne ligger grupperet i to dele omkring to vejløkker. I den nordlige del ligger den markante kirke og en gruppe huse samt et par gårde, i den sydlige del ligger en større gruppe gårde samt endnu en gruppe huse. Husene er næsten alle fra tiden omkring år 1900, mens gårdene er fra en lang periode helt frem til starten af 1900-tallet. Bygningsmæssigt rummer byen flere fine eksempler på gårde fra forskellige perioder. Den særlige bebyggelsesstruktur giver samtidig byen nogle helt unikke landskabelige kvaliteter med fine udsigter mellem de forskellige dele af byen.

Langsted

Målsætning og potentiale
Langsted skal sikres et attraktivt bymiljø, som understøtter byens struktur og arkitektur. Langsted er en fint bevaret landsby såvel strukturelt som bygningskulturelt. Byrådet vil understøtte disse kvaliteter.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den velbevarede vejstruktur.
  • Landskabselementer som gadekæret og anlægget omkring det og det åbne, regulerede vandløb gennem byen.
  • Den velbevarede bygningsstruktur og flere bevaringsværdige enkeltbygninger.

Beskrivelse
Landsbyen Langsted er en slynget vejby med 13 gårde og cirka lige så mange huse. Den vestlige del af byen er tættest bebygget, mens den østlige del er mere spredt, hvilket sammen med mindre træklædte arealer giver denne del af byen skovbykarakter. Byen er opbygget langs med et mindre vandløb, der følger bygaden fra vest mod øst. Centralt i byen ligger et reguleret gadekær i et lille anlæg, som også omfatter en mindesten for Langsted bystævne. Landsbybebyggelsen er meget velbevaret, idét ingen gårde er udflyttet, og kun en enkelt af de oprindelige gårde mangler i dag. De nuværende bygninger stammer fra flere perioder fra 1700-tallet og frem til starten af 1900-tallet. Flere gårde er velbevarede.

Strærup

Målsætning og potentiale
Den meget velbevarede landsbystruktur og bygningskultur i Strærup skal bevares, samtidig med at landsbyen bliver et attraktivt bosætningssted.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den velbevarede bebyggelses- og vejstruktur med gårde og huse.
  • De bevarede tofteskel.
  • Byrumselementer som stendiger og træer.

Beskrivelse
Strærup er en lille vejby med syv gårde og blot tre huse langs et snoet vejforløb. I den sydlige del ligger tre gårde tæt ud til vejen. Herefter følger et åbent stykke med udsigt over markerne mod syd, hvorefter de tre huse og tre, mere spredt liggende gårde ligger i den centrale del. Den sidste gård, Strærupgård, ligger lidt afsides nord for de øvrige. Flere steder ses de oprindelige tofteskel endnu.

Skydebjerg

Målsætning og potentiale
Skydebjerg skal fastholdes som et attraktivt og levende bosætningsområde. Byen rummer et fint historisk bymiljø. Byrådet vil udvikle området på grundlag af disse værdier.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den velbevarede, oprindelige vejstruktur.
  • De bevarede gårde.
  • Andelstidens bebyggelse med forsamlingshus, mejeri og frysehus.
  • Gadekæret og de grønne områder i den østlige og vestlige del af byen.

Beskrivelse
Skydebjerg er en kompleks landsby, som omfatter en række lag, der hver især sætter deres præg på landsbyen. Den oprindelige landsby var en vejklyngeby med en ganske kompleks vejstruktur med flere løkker og mindre adgangsveje. Den komplekse struktur er i dag overlejret af hovedvejen som løber gennem byen fra nord til syd, men hele den oprindelige vejstruktur er bevaret. Bebyggelsen omfatter en blanding af gårde og huse, samt en del bebyggelse fra andelstiden, og endelig nogle mindre områder med villaer fra midten af 1900-tallet. Centrale elementer i landsbyen er det meget store gadekær, som domineres af det tidligere andelsmejeri, og kirken med den nærliggende præstegård i den sydlige del af byen.

Køng-Gummerup

Målsætning og potentiale
Køng-Gummerup skal udvikles som et attraktivt bymiljø med boliger, liberale erhverv og handlende. Områdets struktur med to oprindelige landsbyer forbundet af en nyere andelstidsbebyggelse udgør kernen i bymiljøet. Byrådet vil udvikle området på grundlag af disse særlige værdier.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den meget forgrenede, komplekse vejstruktur i såvel Køng som Gummerup.
  • De mange bevarede gårde, hvoraf flere også i bygningsmæssig forstand er bevaringsværdige.
  • Køngs bymæssige karakter med det tætte bymiljø.
  • Andelsbyen midt mellem de to byer med skole, forsamlingshus, mejeri, brugs og flere fine huse og villaer.
  • Åløbet med tilhørende åbne engarealer.

Beskrivelse
Køng Gummerup er de sammenvoksede landsbyer Køng og Gummerup, som forbindes af et lille andelstidsmiljø centralt mellem de to landsbykerner. I Køng ligger husene tæt omkring Bygaden, mens flere velbevarede gårde ligger lidt tilbagetrukket og langs de mange forgrenede veje fra bymidten. I Gummerup domineres bymiljøet af gårdene, særligt det tætte landsbymiljø omkring Hjemstavnsgården. Langs Ådalen findes et særskilt miljø med småhuse og enkelte mindre, men fint bevarede gårde. De to byer er bygget på hver sin side af Hårby Å, som med tilhørende åbne engarealer og vådområder slynger sig gennem byen. Byen rummer store bygningsværdier, og en lang række interessante enkelt-elementer som vandmølle, skole, mejeri mv.

Hovedgårde

Hagenskov

Målsætning og potentiale
Hagenskov bidrager til, at et besøg i Assens Kommune opleves som attraktivt, spændende og lærerigt. Ejerlavet rummer en række værdifulde forskelligartede miljøer, samlet i en sammenhængende helhed. Byrådet vil arbejde for at udnytte disse værdier bedst muligt i samarbejde med ejerne.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Herregårdslandskabet med dets velbevarede opdeling i store, åbne markarealer, skov og vådområder.
  • Selve hovedgårdens bebyggelse med de tilhørende reminiscenser af haveanlægget.
  • Bebyggelse og allébeplantning langs slotsalléen, herunder slotsbanken, slotsmøllen samt porthusene.
  • Hagenskov husmandskoloni langs Bjørnemosevej.
  • Kystfiskergårdene og den øvrige ældre bebyggelse ved Aa Strand.

Beskrivelse
Ejerlavet består af et ret stort markareal, som optager hele den nordvestlige og centrale del, samt et mindre, men dog væsentligt areal med skov, bestående af to adskilte områder mod sydøst og vest. Herudover findes mindre eng- og vådområder. Selve hovedgården ligger centralt i ejerlavet, og omfatter et imponerende anlæg med hovedbygningen fra slutningen af 1700-tallet og de endnu ældre avlsbygninger. Umiddelbart sydøst for Hagenskov findes slotsbanken, hvor den tidligere borg lå frem til 1741. Her ligger endnu den oprindelige slotsmølle sammen med en række velbevarede bygninger fra forskellige perioder. Vejen indgik i den oprindelige slotsallé, og på denne strækning er allé-beplantningen delvis bevaret. Selve slotsbanken blev fra 1780 inddraget i hovedgårdens imponerende haveanlæg, som der desværre kun er bevaret reminiscenser af i dag.

Mod nord og øst markeres indkørslen til ejerlavet af to fine porthuse – Spindehuset og Kobbelhuset. Slotsalléen ved kobbelhuset er bevaret ind gennem skoven med en imponerende allébeplantning af egetræer.

Mod syd grænser ejerlavet op til Lillebælt, og her ligger Aa Strand, en bebyggelse der i dag hovedsageligt fremstår som en sommerhusbebyggelse, men som også rummer et par kystfiskergårde og enkelte ældre gårde i den østlige del.

Langs Bjørnemosevej i ejerlavets vestlige kant er der udstykket en række husmandssteder. Husene ligger karakteristisk som ”perler på en snor” langs vejforløbet. Herudover er der enkelte husmandssteder i den resterende del af ejerlavet.

Samlet fremstår området som et imponerende herregårdslandskab, hvor de store markflader står i klar kontrast til de mindre arealer i de omkringliggende landsbyejerlav.

Brahesborg

Målsætning og potentiale
Brahesborg skal fastholdes som et velbevaret hovedgårdsejerlav uden yderligere bebyggelse. Ejerlavet rummer væsentlige bygningskulturelle og kulturhistoriske værdier. Byrådet vil arbejde for at fastholde disse værdier.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Herregårdslandskabet med de store, åbne markflader.
  • Skovarealer med de bevarede diger og hegn,
  • De karakteristiske alléer på Langeløkke Allé og Jørgen Brahesvej nord for skoven.
  • Dertil selve hovedgårdsanlægget inklusive driftsbygningerne syd for Brahes-borgvej og haveanlægget med slotssøen.

Beskrivelse
Ejerlavet domineres af store markflader med typisk herregårdslandskab – store, åbne markflader i kontrast til det centrale skovområde, som deler markarealet i en stor del mod sydøst og en mindre del mod nord. Hovedgårdens bygninger ligger centralt i området med skoven mod nordvest og markerne mod sydøst. Bortset fra de centrale bygninger ses kun et enkelt hus ved den vestlige indkørsel og et mod nordøst, samt ladegården Wilhelmsgård i den nordlige udkant af ejerlavet.

Ejerlavet gennemskæres af den østvest-vendte Brahesborgvej. Fra nord løber Jørgen Brahesvej tværs over gårdspladsen, mens Langeløkke Allé med den markante ensidige alléplantning løber sydpå i ejerlavets vestlige del.

Hovedgårdsanlægget domineres af den enkle nyklassicistiske hovedbygning på slotsbanken, som på tre sider er omgivet af slotssø og voldgrave. Ladegårdens bygninger er nyopført i en mindre udstrækning end de originale, men i en meget fin, velafstemt Bedre Byggeskik i 1926. Syd for Brahesborgvej ligger en række avlsbygninger opført fra slutningen af 1800-tallet og frem, stort set alle med fine arkitektoniske kvaliteter.

Krengerup

Målsætning og potentiale
Krengerup skal i samarbejde med ejerne udvikles som et attraktivt turistmål. Ejerlavet rummer store skovområder, kombineret med et oplevelsesrigt anlæg omkring selve hovedgården med flere museer. Byrådet vil støtte op om, at der udvikles helhedsoplevelser omkring hovedgården, som kombinerer alle disse kvaliteter.

Bærende bevaringsværdier:
De bærende bevaringsværdier er:

  • Ejerlavets overordnede inddeling i skov og markareal.
  • De bevarede diger i ejerlavsgrænsen og omkring skovene.
  • Slotsalléerne mod Nårup og syd for skoven mod Glamsbjerg samt syd for selve hovedgårdsanlægget.
  • Landskabselementer som porte og granitsteler omkring hovedgården.
  • Selve hovedgården med hovedbygning, ladegård, vandmølle og de nyere driftsbygninger.

Beskrivelse
Ejerlavet domineres af store skovområder i den nordlige og sydlige del, adskilt af et smallere bånd af marker, der gennemskærer området fra øst til vest. Skoven når dog på begge sider helt ind til selve hovedgårdsanlægget centralt i ejerlavet. Skovene ligger især i den sydlige del lavt med våd bund, og gennemskæres af et stort antal drænkanaler. Markerne og skovene mod nord ligger i et kuperet og meget varieret terræn. Herregårdslandskabet understreges af den smukke slotsallé på vejen mod Nårup, ligesom alléen mod Glamsbjerg - dog udenfor ejerlavet - er bevaret.

Udover selve hovedgårdsanlægget ligger kun tre huse i ejerlavet. Ladegård og hovedbygning udgør et meget harmonisk og sammenhængende anlæg. Hovedbygningen i streng nyklassicisme ligger tilbagetrukket fra det velbevarede ladegårdsanlæg i bindingsværk med godsets farver – rødt tømmer og gule tavler. Krengerup vandmølle er elegant integreret i ladegårdsanlægget. Nord for hovedbygningen er der i slutningen af 1800-tallet opført yderligere driftsbygninger. Syd for hovedbygningen ligger et par huse, som synes at have indgået i et haveanlæg med orangeri.

Løgismose

Målsætning og potentiale
Løgismose skal udvikles som en attraktiv rekreativ ressource for turister og kommunens borgere. Ejerlavet rummer en stilfærdig charme i et velbevaret herregårdslandskab. Byrådet vil arbejde for, at disse herlighedsværdier bliver tilgængelige for borgerne.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Herregårdslandskabet med de store markflader, skoven og engene.
  • Hovedgårdsanlægget med tilhørende slotsallé og rester af parkanlæg.
  • Husmandsbebyggelsen i vest med fine bygningsværdier.

Beskrivelse
Hovedgården Løgismose ligger centralt placeret i sit ejerlav. Omkring hovedgården ligger store markarealer, som udgør over halvdelen af arealet. Syd for og ud mod kysten ligger et mindre skovområde, Løgismose Skov eller Elisabetlund. I den nordlige del af ejerlavet ned mod Hårby Å og det inddæmmede nor findes et ret stort område med enge og vådområder. Den sydvestlige del er udstykket til husmandsbrug, hvis mindre marklodder giver denne del en anden karakter end det stort anlagte herregårdslandskab. Den anderledes karakter understøttes af, at en del af de mindre lodder anvendes til juletræsdyrkning. Her findes også en campingplads samt en offentlig strandpark.

Den centrale del af ejerlavet domineres derimod af et flot og rent herregårdslandskab med slotsalléen fra Nellemose til avlsgården som det dominerende element. Skoven syd for selve hovedgården har tilsyneladende tidligere indgået i et romantisk haveanlæg med et vidtforgrenet stisystem. Store rhododendron i skoven vidner om en fortid som park, ligesom enkelte af stierne fortsat kan erkendes. Af en egentlig park eller have syd for slotsøen ses i dag kun den nordvestlige bøgeallé.

Selve hovedgården omfatter hovedbygningen, omgivet af voldgrave, og vest herfor den trefløjede avlsgård. Anlægget er opført og ændret i flere omgange, men fremstår samlet meget helstøbt. Hovedbygningens kobberklædte spir markerer sig vidt omkring i landskabet.

Kystkultur

Thorø Huse

Målsætning og potentiale
Thorø Huse skal udvikles som et attraktivt og aktivt bosætnings- og fritidsområde med appel til turister. Området rummer et charmerende bymiljø og stemningsfulde kystområder. Byrådet vil arbejde for at styrke og bevare det unikke miljø.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Vej- og stistrukturen i Thorø Huse, som vidner om tilblivelsen af fiskerlejet og betydningen af adgangen til vandet i den vestlige del, og samtlige den østlige dels oprindelse som smalle marklodder.
  • Bebyggelsesstrukturen i hele området.
  • Betydende enkeltbygninger er det gamle toldsted – nu forsamlingshus, skolerne, samt flere velbevarede fiskerhuse.
  • Stejlepladserne ved Thorø Huse og på Drejet med tilhørende broer, småhavne, skure, tjæregryder og spilhus.

Beskrivelse
Området omfatter i princippet tre forskellige miljøer. Mod nord bebyggelsen Nyhuse, som opstår i starten af 1800-tallet, formentlig som kaptajnsboliger. Der er ingen tegn på, at der har været drevet fiskeri fra Nyhuse. Bebyggelsen består af en enkelt række på 11 huse langs vejen. Stilmæssigt er den ret blandet, og en del af husene er ret ombyggede. Men husenes volumen og placering langs vejen giver alligevel et fint billede af bebyggelsen. Mod kysten afgrænses vejen af hække, og de fleste huse har en strandtomt, som man får adgang til via en simpel havelåge.

Mellem Nyhuse og Thorø Huse stiger terrænet, og bebyggelsen her ligger således ganske højt, især i den nordlige og østlige del. Thorø Huse opstår som fiskerleje i løbet af 1700-tallet, og omfatter i begyndelsen kun den vestlige del af byens nuværende areal, langs Jacob Gadesvej. Bebyggelsen er tæt, præget af gentagne udstykninger af stadig mindre parceller. Samtidig er der en rigdom af smøger og slipper, som giver kig mod vandet og den labyrintiske bebyggelse. Stilmæssigt dominerer historicistisk bebyggelse fra anden halvdel af 1800 tallet, men i den nordlige del er også en del ældre bygninger med stråtage bevaret. Den østlige del af Thorø Huse er anlagt på et areal, som tidligere var en række meget smalle lodder, som tilhørte bønderne i Saltofte. Det har resulteret i en særpræget bebyggelse med lange, smalle grunde, og en stor mængde nord-sydgående veje. Denne del af bebyggelsen er generelt nyere, idét dog den nordlige del synes at stamme fra tiden omkring år 1900, mens enkelte af husene mod syd er nye, flere af dem har karakter af sommerhuse. Nord for Saltoftevej ligger en karakteristisk udstykning fra omkring 1950.

Mellem bebyggelsen og kysten ved Thorø Vig mod vest ligger byens stejleplads. Her ses en restaureret tjæregryde og tjærelad, hvor fiskerne har imprægneret bomuldsgarnene. Stejlepladsen anvendes i dag til bådeplads og diverse oplagring. En lille havn med tilhørende træmoler er gravet ind i sivene ved udmundingen af Noret.

En simpel gangbro over udmundingen af Noret giver adgang til Drejet. Området er en nyere tilsanding, idét der tidligere var åbent vand mellem Fyn og Thorø. Her ligger nu en ret omfattende stejleplads med 3-4 fiskerskure, to områder med tørrepladser til garn, resterne af en tjæregryde og tjærelad, spil samt ruinen af et spilhus fra en tidligere ophalerplads, samt flere mindre broer. I vigen ses flere opankrede både. Herfra er der en formidabel udsigt tilbage mod Thorø Huse.

Agernæs Udskibningshavn

Målsætning og potentiale
Agernæs Udskibningshavn skal videreudvikles som et aktivt fritidsmiljø, med mulighed for også at tiltrække en vis turisme. Havnen har i dag et aktivt fritidsmiljø, kombineret med en unik beliggenhed. Byrådet vil arbejde for at udvikle området som en del af en større sammenhæng mellem Hagenskov og Helnæs.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • En primitiv havn uden væsentlige faciliteter
  • Stejlepladsen øst for Helnæsvej med barkegryde, tjærelad og fiskerskur.
  • Det murede fiskerskur syd for stendiget mod vest

Beskrivelse
Området omfatter dels Agernæs udskibningshavn, anlagt som fiskeri- og udskibningshavn i 1934, dels stejlepladsen som er knyttet til fiskerlejet Brunshuse, med fiskeri i såvel Lillebælt som Helnæsbugten. Havnen var oprindeligt et simpelt anlæg med en ydermole i beton, på ydersiden beskyttet af en stenkastning, på indersiden med en beklædning i træ. Yderst var molen lidt bredere med plads til et bord og bænke. Hertil en indermole i trækonstruktion. Havnen blev i 2010 udvidet, og ændrede i den forbindelse karakter til at være en lille jollehavn af mere traditionelt udseende fremfor den oprindelige karakter som lægivende fiskerimole. Havnen blev udvidet til omtrent det dobbelte, og der blev i forbindelse med udvidelsen af havnen opført en simpel toiletbygning i træ. Havnen er trods ombygning et fint kystkulturmiljø med en stor betydning for det lokale fritidsmiljø.

Fra øst til vest gennemskæres området af et velbevaret stendige, der på den vestlige side adskiller området fra Feddet.

Stejlepladsen, som hovedsageligt ligger nord for stendiget og øst for Henæsvej, rummer en lang række typiske elementer. Her er såvel en gammel muret barkegryde (brugt til at opvarme en egebarkesuppe til imprægnering af bomuldsgarn), tjærelade og tjæregryde (til samme formål), oplagring af garn og bundgarnspæle, samt et par garnly og et fiskerskur. Syd for stendiget ligger også enkelte både.

Vest for Helnæsvej, lige syd for Stendiget, ligger et ældre muret skur, som angiveligt har været brugt af fiskere fra omkring 1900.

Aborgminde Strand

Målsætning og potentiale
Aborgminde Strand skal bevares som et afdæmpet, stemningsfuldt kulturmiljø. Områdets styrke er enkelheden, som samtidig klart afspejler områdets historie. Byrådet vil arbejde for at bevare disse kvaliteter som et aktiv for kommunens borgere.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den enkle bebyggelsesstruktur i området.
  • Stejlepladsen med tjæregryde og grejskur.
  • Det regulerede udløb af Aborgminde Nor/Puge Mølle Å.

Beskrivelse
Tidligere, ganske lille fiskeleje ved Aborgminde Strand. Området består af 4 huse langs den yderste ende af adgangsvejen. Nord for husene på tangen mellem Lillebælt og Aborgminde Nor ligger den tidligere stejleplads, hvor et grejskur og tjæregryde med tjærelad er bevaret. Nord for norets udmunding i havet ligger ruinen af yderligere et grejskur, som antyder et lidt mere omfattende fiskeri. Området har med sin fjerntliggende placering og udsigten mod såvel Lillebælt og Bågø, som ind over noret, en ganske særlig stemning.

Saltofte Strand

Målsætning og potentiale
Saltofte Strand skal bevares som et enkelt og uspoleret sommerhusområde. De landskabelige kvaliteter i områdets nordlige del skal udvikles. Området afspejler ønsket om det enkle liv, og rummer fine landskabelige værdier.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er de fem sommerhuse og batteribankens svagt hævede terræn.

Beskrivelse
Området omfatter fem små sommerhuse på en linje langs vejen. Herfra løber stien videre langs kysten til den gamle batteribanke, der kendes som en træklædt forhøjning på det yderste stykke mod Noret.

Miljøer i Assens

Bymidten i Assens

Målsætning og potentiale
Bymidtens købstadsmiljø er kernen i et aktivt handels- og kulturliv, og skal samtidig fungere som et attraktivt bosætningsområde. Et af de unikke træk ved bymiljøet i Assens er de mange velbevarede baggårde, ligesom mange enkeltbygninger er bevaret intakte. Byrådet vil arbejde for at udvikle Assens bymidte med udgangspunkt i disse værdier.

Bærende bevaringsværdier:
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den meget velbevarede gade- og bebyggelsesstruktur med tæt bebyggelse helt ud til gaden i hele byområdet. Herunder de mange velbevarede baggårdsmiljøer.
  • Den sammenhængende karakter af bebyggelsen særligt i baggader, gyder og smøger.
  • De mange bevaringsværdige og fredede bygninger.
  • Elementer som købmandsgårdene, Postgården, biografen, Vor Frue Kirke, Den Katolske Vor Frelsers Kirke i Nørregade, Assistens Kirkegård, og industrierne i den østlige del af byen.

Beskrivelse
Købstadsbebyggelsen har bevaret sin oprindelige struktur med ganske få ændringer. Byen er bygget op omkring en hovedgade, Østergade, som på den centrale strækning udvides til en torvedannelse. Nord og syd for Østergade er der baggader, som forbindes til hovedgaden med snævre gyder. Særligt kontrasten fra Torvet til den snævre Badstuegade, men også Kindhestegade og Korsgade er karakteristiske gyder. Gadenettet fremstår reguleret og planlagt. I hele området er der randbebyggelse helt ud til gaden, hvilket giver byen en tæt og meget bymæssig karakter. De eneste markante brud i facaderækkerne er ved Vor Frue Kirke i Damgade og Adelgade, samt et par fritliggende villaer syd for Provstigade.

Bebyggelsen er for størsteparten 1½-2½, sine steder op til 3½ etage. Bygningshøjderne er i hele området blandet mellem hinanden, omend bygningshøjderne generelt er større i Østergade og lavere i baggaderne. Hovedparten af bebyggelsen er opført i perioden frem til starten af 1900-tallet, og kun enkelte nyere bygninger bryder dette billede. Indimellem ses ældre bindingsværkshuse helt tilbage fra 1500-tallet.

Havnen i Assens

Målsætning og potentiale
Havnen i Assens skal fastholdes som aktiv erhvervshavn, og under alle omstændigheder som et aktivt og levende miljø. Bebyggelsen på havnen skal i skala og stil fortsat afspejle havnemiljøet og havnen som erhvervshavn. Havnens rum skal være offentligt tilgængelige.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Havnefrontens og molernes karakter som åbne arbejdsflader.
  • Den overordnede struktur med en åben havn med enkelte bygninger, en mellemzone med store voluminer, og endelig byens tættere bebyggelse med huse i mere menneskelig skala.
  • Bevarede enkeltelementer der fortæller om havnedriften: Kogehus, fyrtårn, pakhuse, toldbod, jernbane, station, posthus mv.

Beskrivelse
Havnen i Assens er et varieret og levende kulturmiljø, hvor en aktiv industrihavn fungerer i et miljø med rødder langt tilbage i tiden. Selve havneområdet består af en kaj langs Nordre og Søndre Havnevej, hvorfra flere moler skyder sig ud i havnebassinnet. Den sydligste af disse, hvor Assens Skibsværft har til huse, er ikke medtaget i området, selvom den i meget høj grad bidrager til det aktive havnemiljø, der stadig præges af flere store skibe i havnen. På molerne ligger kun enkelte, mindre bygninger.

Mellem havnen og byen ligger et område med de havnerelaterede erhverv. Den centrale del af dette område rummer de ældste bygninger med blandt andet den bevarede toldbod. Nord for dette findes flere store lagerbygninger, med foderstoffers siloer som markant og dominerende element.

Bag dette område ligger selve byen. Langs Ved Stranden ligger husene kun på østsiden, med udsyn og orientering mod havneområderne.

I den sydøstlige del af området ligger stationen, hvor jernbanen er ført helt ind til havnen fra syd. Skinnerne fra den nedlagte forlængelse af jernbanen ud på havnearealet findes endnu. Station og posthus er markante bygninger i dette område, som også omfatter et samtidigt gadegennembrud mod Østergade med typisk 1800-tals bebyggelse. På havnesiden af stationen ligger rådhuset, der på trods af, at det med sin størrelse matcher meget af den anden bebyggelse på havnen, alligevel med sin arkitektur og placering fremstår som en fremmed fugl på havnen.

Samlet set er der således tale om et sammensat område, men med rødder i havnedriften med afledte funktioner gennem tiderne. Samtidig er der tale om et område, der formidler overgangen mellem havn og by, hvilket blandt andet sker gennem sigtelinier fra byen mod havnen.

Plums købmandsgård og savværk

Målsætning og potentiale
Plums Købmandsgård skal udvikles som det kreative hjerte i bymidten. Området udgør en helt unik ressource med bygninger af høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Byrådet vil arbejde for at udnytte disse værdier til at skabe et miks af f.eks. kreative erhverv, kulturinstitutioner, forretninger og bosætning.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Købmandsgården samt de væsentlige dele af bebyggelsen bagved, herunder de tre store haller.
  • Bebyggelsesstrukturen i den bebyggede del af området.
  • Områdets kultiverede præg med prydhøj og frugttræer.

Beskrivelse
Området består af Plums købmandsgård, samt hele den centrale del af Karréen Østergade-Ny Adelgade-Møllevej, hvor Plum-familiens forretning udviklede sig fra købmandsvirksomhed til også at omfatte savværk, tømmerhandel, ægpakkeri mm. Selve købmandsgården er helt typeren, og meget velbevaret med blandt andet folkestuen, der i dag fungerer som café, men også korntørresnegl og lager er intakte.

Fra købmandsgården er der adgang til de bagvedliggende arealer, hvor en række lager- og produktionsbygninger findes i det store åbne område. Denne del domineres af den store fredede savværksbygning med det karakteristiske gule og grønne træværk og det lille tårn. Vest for træladen ligger Hestestalden, og nord for Jernlageret. Umiddelbart syd for træladen fandtes oprindeligt en træbygning, der mindede om træladen i udformning, men hvis forfald gjorde, at den blev revet ned. Helt mod syd er Savværket, opført i røde tegl med en næsten kirkelignende arkitektur. Bygningen er som Hestestalden og Jernlageret af væsentlig betydning for forståelsen af området. Mellem træladen og de tre centrale bygninger findes grønne gårdrum, mens arealet mod øst delvist er sprunget i krat.

Udover de fine bygninger kendetegnes området af mange frugttræer og andre tegn på, at det har været kulturbevidste folk, der ejede grunden. Den sydlige del af området er bebygget med en nyere bebyggelse i gule sten, grupperet omkring den oprindelige vandingsdam.

Nygade

Målsætning og potentiale
Området skal udvikles som et attraktivt bosætningsområde. Nygade og Baronvej rumme tilsammen en helt unik bygningskultur med meget stærke kvaliteter. Byrådet vil arbejde for at sikre disse værdier.

Bærende bevaringsværdier
Den bærende bevaringsværdi i området er den meget velbevarede, historicistiske bebyggelse i blanke, rigt detaljerede tegl, med skifertage samt meget ofte frontkvist.

Beskrivelse
Området udgør et særdeles velbevaret og homogent “brokvarter”, med historicistiske boligejendomme opført i hovedsageligt røde tegl og med skifertage i slutningen af 1800-tallet. Særligt Nygade fremstår som en meget homogen bebyggelse, men også på Baronvej findes bebyggelse af meget høj kvalitet.

Præstevænget

Målsætning og potentiale
Præstevængets særlige karakter og relationen til stranden skal fastholdes. Samtidig skal strandparken udvikles til et attraktivt rekreativt område for hele byen. Området rummer en fortælling om forholdet til krop og sundhed, som aldrig har været mere aktuel end i dag. Byrådet vil videreudvikle området på grundlag af denne fortælling.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den karakteristiske udstyknings- og bebyggelsesstruktur.
  • Bebyggelsens præg af oprindelsen i 1930´ernes stilarter.
  • Det enkle, men dog stemningsfulde kystanlæg med promenade og “strandpark”.

Beskrivelse
Området omfatter en af de ældste villabebyggelser i Assens, som samtidig har en udpræget planlagt karakter med den karakteristiske udstykningsform. Villaerne ligger på kystskrænten med udsigt over vandet, og langs kysten findes en kystpromenade, Rosenstien. I det sydvestlige hjørne af området er en grønning med karakter af en enkelt anlagt strandpark. Her findes også en diminutiv toiletbygning. Området afspejler på den måde fint villabyens karakter med fokus på lys, luft og sundhed.

Kærum Ådal

Målsætning og potentiale
Kærum Ådal skal udvikles som et lettilgængeligt rekreativt område for hele byen. Området rummer store landskabelige og kulturhistoriske værdier i samspil med en lang række fritidsaktiviteter. Byrådet vil videreudvikle ådalen på grundlag af disse kvaliteter.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • De to møller med møllesøer.
  • Roebanens tracé bevaret gennem stiforløb.
  • Skovanlægget med skovpavillon og Sophie Kilde.
  • De velbevarede kolonihaver ved Skovvej.

Beskrivelse
Kærum Ådal udgør et samlet landskabstræk, der skærer sig gennem Assens By som en gennemgående grøn kile fra øst mod vest. Den grønne kile deler samtidig bolig- og midtbyområderne mod nord fra det primære erhvervsområde mod syd.

Med et til tider markant landskab har ådalen historisk været vanskelig at bebygge, samtidig med at åen har leveret vandkraft til to møller tilbage fra 1500-tallet. I nyere tid har de ubebyggede, bynære arealer indbudt til at etablere en række rekreative funktioner som boldbaner, tennisbaner, spejderhytte, parker og kolonihaver i det hovedsageligt skovklædte område. Sammen med de opdæmmede møllesøer danner det et afvekslende landskab af skovkransede landskabsrum.

Hele området bindes sammen af et omfattende stisystem, som særligt i Skovanlægget mod vest og plantagen på Brunebjerg mod øst udvider sig til et egentligt netværk af stier.

Sukkerfabrikken

Målsætning og potentiale
Sukkerfabrikkens område er stadig under omdannelse. Kommunens nye rådhus er indrettet i fabrikkens tidligere hovedbygning, og Arema Assens er indrettet i den tidligere saftstation. Området kan tilføres yderligere bebyggelse. Der er unikke landskabs- og naturværdier i de menneskeskabte jordbassiner. Byrådet vil arbejde for, at jordbassinerne udvikles til et unikt rekreativt område til gavn for hele byen.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier omfatter de ældste fabriksbygninger, skorstenen, arbejder- og direktørboliger samt jordbassiner med de tekniske anlæg der hører til her, primært pumpestationen.

Beskrivelse
Området omfatter selve fabriksbebyggelsen længst mod øst. Fabriksbygningerne omfatter som de mest markante elementer den oprindelige hovedbygning, saftstationen og skorstenen fra anlæggelsen i 1884. Nord for fabrikken findes direktørboligerne, der er bevaret, mens der syd for Søndre Ringvej ligger en stribe arbejderboliger. Hele den sydvestlige del af området er jordbassiner, et fascinerende menneskeskabt landskab med store søer, hævet adskillige meter over havniveau.

Stationsbyer og større byer på landet

Aarup Stationsby

Målsætning og potentiale
Aarup skal udvikles som et attraktivt og levende bymiljø, der drager fordel af station og nærhed til motorvejen. Området rummer et fint historisk bymiljø. Byrådet vil videreudvikle området på grundlag af disse kvaliteter.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Den tætte bebyggelsesstruktur langs Bredgade med de bevaringsværdige enkeltelementer som teknisk skole, hotel, apotek, posthus, missionshus, lægehus og enkelte borgerlige boliger.
  • De bevarede dele af den oprindelige stationsbebyggelse med købmandsgård, maltfabrik og gæstgiveri.

Beskrivelse
Årup er en meget typisk stationsby, hvor bebyggelsen er koncentreret langs en hovedgade, Bredgade. Banen løber på tværs af hovedgaden i den nordlige ende med station, købmandsgård og gæstgivergård som typiske elementer.

I selve gaden ligger borgerhuse med butikker og institutioner: Lægehus, Apotek, Hotel, Postkontor, Urmager osv. Længst mod syd ligger det helt tidstypiske missionshus. Vest for hovedgaden ligger filialkirken, som illustrerer hvordan befolkningstilvæksten på et tidspunkt er blevet så stor, at man har haft behov for sin “egen” kirke i byen. Kirkegården bidrager samtidig med sin højere beliggenhed med et landskabeligt element i bebyggelsen, som ellers med sin højde på 1½-3 etager er meget bymæssig. Brænde Å, som løber gennem den nordlige del opleves derimod næsten ikke i byrummet

Aarup Villaby

Målsætning og potentiale
Aarup villaby skal udvikles som et attraktivt og levende boligområde med muligheder for indslag af liberale erhverv og småbutikker. Området rummer fine bygningskulturelle værdier og et harmonisk bybillede. Byrådet vil videreudvikle området på grundlag af disse kvaliteter.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Bebyggelsesstrukturen og villaernes stiltræk, som giver området dets særlige karakter.
  • Markante enkeltelementer som villaerne ved Birkevej og det bevarede Aarup elektricitetsværk.

Beskrivelse
Bebyggelsen er et ganske udstrakt område med villabebyggelse fra slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Bebyggelsen er koncentreret omkring de krydsende veje Korsgade og Fredensgade. Husene langs Fredensgade/Cederfeldsgade og Korsgade er de ældste, med en stor andel hovedsageligt ret små og enkle historicistiske villaer og byhuse. Langs Holmelund og Østergade er bebyggelsen nyere, med et stort indslag af Bedre Byggeskik. Centralt i området ved krydset Korsgade/Bøgevej ligger to ældre ejendomme – dels et ældre husmandssted i bindingsværk, og dels en ret stor og statelig villa. Villaen fungerer i en vis grad som fikspunkt i området. Samlet set er der tale om et område med en ret homogen bebyggelse og velbevaret karakter.

Ebberup Stationsby

Målsætning og potentiale
Ebberup Stationsby udgør kernen i et attraktivt bosætningsområde med en lokal butiksforsyning. Områdets bygningskulturelle og historiske kvaliteter giver byen en klar identitet. Byrådet arbejde for, at udviklingen understøtter og udnytter disse værdier.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Bebyggelsens karakter af villabebyggelse
  • En række enkelthuse med fine arkitektoniske kvaliteter
  • Elementer som station, skole, kro, Lillemølle og det tidligere mejeri Enghave.

Beskrivelse
Ebberup Stationsby er en mindre stationsby opstået mellem landsbyerne Ebberup og Sønderby. Byen har form af en villabebyggelse lang Ebberupvej og Prinsevej. Kun på den centrale strækning mellem stationen og Prinsevej er der ansats til en lidt større fortætning med kro og købmand. Men også her fremstår bebyggelsen ret åben.

Længst mod vest domineres bybilledet af den tidligere mælkekondenseringsfabrik, der i dag producerer ingredienser til fødevareindustrien, og som har rødder tilbage til et mejeri oprettet i slutningen af 1800-tallet. Af andre betydende elementer findes ud over den fine stationsbygning resterne af Lillemølle samt gården Møllers Gave i den sydlige del, hvor også den gamle Østre Skole findes. Længst mod øst ligger enestegården Terpegård.

Villabebyggelsen langs vejen er opstået over en periode fra anlæggelsen af jernbanen i slutningen af 1800-tallet og frem til 1950´erne. Byen kan fremvise meget fine eksempler på villabyggeriet fra denne periode, herunder ikke mindst en række meget fine Bedre Byggeskik-villaer.

Hårby Landsby

Målsætning og potentiale
Hårby Landsby skal udvikles som et attraktivt boligområde med udgangspunkt i den historiske struktur og byggeskik. I Hårby er betydelige dele af det oprindelige landsbymiljø bevaret trods byens store vækst. Byrådet vil udnytte disse kvaliteter i den fremtidige udvikling.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • De bevarede dele af landsbystrukturen med gader, gyder og smøger.
  • Den bevarede landsbybebyggelse, herunder 10 bevarede gårde, af hvilke flere samtidig rummer væsentlige bygningsværdier.
  • De åbne engarealer omkring Hårby Å.
  • Villabebyggelsen langs Algade og den nordlige del af Møllevej.
  • Elværket og fundamentet af vindmøllen.

Beskrivelse
Af den oprindelige Hårby Landsby findes overraskende meget bevaret på bagsiden af byens hovedstrøg. Området omfatter flere bevaringsværdige gårde og i den centrale del bevarede engarealer ned mod Hårby Å. Landsbyen ligger som en slags ryg på Hårby mod vest og nord. Landsbybebyggelsen er fra slutningen af 1800-tallet overlejret af villabebyggelse fra den fremvoksende industri- og handelsby, dels langs hovedgaden, men også langs den slyngede Møllevej, der fremstår som et stemningsfuldt romantisk byområde. I den sydligste del af området ligger det gamle vanddrevne elværk, og i skoven vest for ses fundamentet af den vindmølle, der drev elværket fra omkring 1900.
Samlet er området altså ganske komplekst, men rummer samtidig væsentlige fortællinger om byens udvikling.

Hårby Skole

Målsætning og potentiale
Udviklingen af Hårby Skole skal respektere det oprindelige anlægs kvaliteter. Området rummer væsentlige bygningskulturelle værdier og udgør samtidig en vigtigt rekreativ ressource for byen.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er skolen og den grønne kile med rekreative funktioner.

Beskrivelse
Området udgør en central grøn kile som omfatter en bypark, sportsplads og endelig skolen i den nordlige del. Som helhed fortæller området således om den funktionalistiske byplanlægning som tog form i løbet af 1930´erne og 40´erne, og som inddelte byen i forskellige zoner til boliger, arbejde og fritid.

Udover skolen omfatter området således byens sportshal og stadion, men også en nyere legeplads, så der samlet er tale om et væsentligt fritidsområde.
Selve skolen er tegnet af Arne Jacobsen, men dog senere tilbygget i flere omgange. De oprindelige bygninger er dog fortsat fine og enkle eksempler på det bedste i den danske funktionelle tradition.

Solvej

Målsætning og potentiale
Området skal fastholdes som et attraktivt boligområde. Området rummer fine eksempler på efterkrigstidens byudvikling.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Boligforeningsbebyggelsen på Solvej og Bakkevej
  • Den resterende bebyggelses karakter af småhuse
  • Friarealet ned mod Hårby Å

Beskrivelse
Området er et af de tidligste “parcelhusområder” i Hårby og i Assens Kommune i det hele taget. Bebyggelsen får karakter af den meget fine boligforeningsbebyggelse på Solvej og Bakkevej, men også de lidt senere tilkomne huse på Spangevej bidrager til områdets karakter. Størsteparten af husene synes opført under statslånsordningen, som fungerede frem til 1959, og området karakteriseres derfor af ret små husstørrelser. Syd for Spangevej ligger et offentligt rekreativt område ned mod Hårby Å, som fuldender billedet af tidens byplanidealer.

Industrier på landet

Salbrovad

Målsætning og potentiale
Salbrovad skal udvikles som et attraktivt bosætningsområde, som kan fastholde den eksisterende lokale service. Byen er opbygget omkring den tidligere saftstation, men rummer herudover et charmerende bymiljø. Byrådet vil udvikle bymiljøet med udgangspunkt i disse kvaliteter.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er:

  • Saftstationen med saftbygning, portbygning og skure.
  • Bebyggelseskarakteren med de ydmyge, enkle huse langs vejen.
  • Centralskolen.
  • Andelstidsmiljøet med brugsforening.
  • De to broer med vejudstyr fra 50´erne.

Beskrivelse
Bebyggelsen Salbrovad er opstået med udgangspunkt i saftstationen, der blev opført som opsamlingssted for roekampagnerne i 1884. Bebyggelsen består i udgangspunktet blot af en række ydmyge huse langs det oprindelige, snoede vejforløb. Senere er landevejen rettet ud, så den nu løber forbi byens to dele, og samtidig deler den i to. I den nordlige del findes et lille andelstidsmiljø med brugsforening, automekaniker og en fin række Bedre Byggeskik-villaer. Mod syd ligger Salbrovad skole, en centralskole opført omkring 1950. Skolen fremstår trods flere tilbygninger velbevaret i sin struktur og arkitektoniske karakter. Byens centrale element, saftstationen, ligger noget tilbagetrukket og overses let.

Lilleskov Teglværk

Målsætning og potentiale
Lilleskov Teglværk skal videreudvikles som museum og formidlingscenter for teglværksindustrien. Området fremstår fint bevaret med spændende bygninger og kulturhistorie. Byrådet vil fastholde og udbygge disse kvaliteter.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier er teglværksbygningen, tipbanen og lergraven.

Beskrivelse
Området domineres helt af den karakteristiske, gule teglværksbygning. Bygningens facade består næsten overalt af låger, der kan klappes op for at give størst mulig ventilation til tørring af tegl. Bygningen består af en hovedbygning på tværs af vejen med tre tværgående længer til hver side. Igen er formålet at sikre den længst mulige facadelinie, og dermed stor ventilation.

Selve teglværksbygningen er opført i træ med den høje skorsten i tegl som blikfang. Bag bygningen findes terminalen til tipbanen, som starter i 1. sals højde. Banen løber ad et smalt spor op ad bakken mod lergraven, der i dag erkendes som en rektangulær lavning i terrænet.

Bygningen fungerer i dag som teglværksmuseum, drevet på frivillig basis.