Se Kommuneplan 2017-2029

Redegørelse

Vandkvaliteten i kommunens vandområder er de senere år blevet forbedret, men der er stadig mange vandområder, som ikke lever op til de fastsatte målsætninger. I Assens Kommune er vi meget langt med gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land, og Assens Forsyning er i fuld gang med at nedlægge overløb fra fælleskloak i byerne.

I indeværende vandområdeplanperiode er der krav om at gennemføre restaurering af Sønderby Sø ved Ebberup og Søholm Sø ved Glamsbjerg med henblik på at forbedre tilstanden i søerne.

I de kommende år er det fortsat nødvendigt at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land og nedlægge overløb fra fælleskloak i byerne for at bidrage til, at vandområdernes målsætninger kan opfyldes.

Strategi og indsats

De lysåbne naturtyper (moser, enge, overdrev, heder samt søer/vandhuller) er jævnfør naturbeskyttelsesloven beskyttet mod indgreb, hvis de er over en vis mindste størrelse. I Assens Kommune er cirka 7,3 % af arealet beskyttet natur. Moser og enge er de arealmæssigt dominerende naturtyper.

Mindre natur
Tidligere undersøgelser af den arealrelaterede udvikling i naturtyperne på Fyn har vist, at udstrækningen af naturtyperne er reduceret med cirka 70 % siden 1940´erne. Set i det lys har den arealmæssige tilbagegang i naturtyperne være markant. Kortlægninger af indholdet af dyr og planter i de vigtigste af de tilbageværende naturområder på Fyn har samtidig vist meget store nedgange i naturområdernes artsdiversitet / ­indhold.

Årsagerne til denne udvikling er en kombination af den omtalte indskrænkning af naturområdernes areal samt en forringelse af levevilkårene i de tilbageværende områder. Som følge af dræning, vandindvinding, opdyrkning og tilplantning, men også ved udbygning af byer og trafikanlæg med videre er de gode levesteder for dyr og planter blevet færre og mindre.

Det er desuden et meget stort problem i dag, at de fleste tilbageværende lysåbne naturområder er under tilgroning, fordi afgræsning og høslet er blevet mindre rentabelt i landbruget. Også påvirkning fra gødskning og sprøjtning på tilstødende arealer samt tilledning af urenset spildevand truer i dag kvaliteten af mange af de tilbageværende naturområder. Naturligt næringsfattige naturtyper trues i dag af især kvælstofnedfald fra luften, hvor især intensive husdyrbrug lokalt har stor betydning for at naturområdernes tålegrænser overskrides. Hertil kommer, at spredningsmulighederne for planter og dyr er dårlige i et landskab, hvor der ofte er langt mellem de enkelte naturområder. Et sammenhængende naturnetværk af naturområder og spredningskorridorer er derfor af afgørende betydning for opretholdelsen af et værdifuldt og varieret dyre­ og planteliv.

Sikring af eksisterende værdier
Hvis det skal lykkes blot at opretholde status quo for den biologiske mangfoldighed i kommunen er det nødvendigt at værne om de resterende naturområder herunder også skovene og forbedre levevilkårene for tilknyttede hjemmehørende dyre­ og plantearter disse steder. Det er disse områder, som indeholder de tilbageværende biologiske værdier, og der kan gå både årtier og århundreder før de mere specielle naturtyper med deres karakteristiske arter genetablerer sig i genoprettede eller nye naturområder ­ om overhovedet.

I Assens Kommune er der udpeget 3 områder, der er en del af Natura 2000­netværket (netværk af beskyttede naturområder i EU). I Natura 2000­områderne er kommunen forpligtet til at sikre en særlig tilstand, som bliver reguleret via særlovgivning.

Natura 2000­områder i Assens Kommune:

  • Lillebælt (Habitatområde nr. 96 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 47)
  • Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Habitatområde 98)
  • Maden på Helnæs og havet vest for (Habitatområde nr. 108)

Danmark er forpligtiget til at virke aktivt for at sikre og opnå en god naturtilstand i Natura 2000-områderne. Det sker gennem en rullende planlægning med seks års interval (dog 12 år for fredsskovsarealer). Den første planperiode var 2010-2015 og den anden planperiode er 2016-2021.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning tilvejebringer det faglige grundlag for indsatsen i områderne (basisanalyser) og udarbejder overordnede Natura 2000-planer for områderne. Assens Kommune skal på baggrund heraf udarbejde Natura 2000-handleplaner, der beskriver hvordan de statslige planer vil blive realiseret på privatejede ikke fredskovspligtige arealer. Natura 2000-planerne er bindende forudsætninger for myndighederne – og bl.a. for kommuneplanlægningen.

Hidtidig og igangværende indsats
Indsatsen hidtil har omfattet målrettet naturpleje til bevaring af naturområderne med deres særlige biologiske indhold.

Den fysiske planlægning har sammen med naturbeskyttelseslovens regler (siden 1992) om beskyttelse af enge, strandenge, moser, heder, overdrev, søer og vandløb samt museumslovens regler om sten­ og jorddiger bevirket, at nedgangen i naturområdernes antal og udstrækning i dag er bremset væsentligt.

Byrådets holdninger
Byrådet finder, at en opfyldelse af målsætningerne på naturområdet er af meget væsentlig betydning for bevaring og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed samt af hensyn til befolkningens alsidige muligheder for friluftsoplevelser i landskabet. Det er samtidig byrådets opfattelse, at en opfyldelse af målsætninger på naturområdet er af væsentlig betydning for borgernes livskvalitet

Sikring af sammenhængende naturområder
Sikring af sammenhængende naturområder som spredningskorridorer for dyr og planter omfatter ikke altid geografisk sammenhængende områder, da naturområder, der ligger som trædesten i landskabet, også kan have væsentlig funktionel betydning for spredning af arter samt udveksling af gener mellem forskellige populationer. Etablering af et sammenhængende netværk af naturområder er således særligt målrettet sikring af funktionelle sammenhænge for plante­ og dyrearter. Dette er dog i praksis ofte lig med geografisk sammenhængende områder.

Byrådet er opmærksom på, at det vil kræve en særlig indsats de kommende år for at leve op til EU´s krav om gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper som habitatområderne er udpeget på baggrund af.

Helhedsorienteret beskyttelse
Byrådet erkender imidlertid også, at andelen af internationalt beskyttede områder er lille, og at de arter og naturtyper, som Natura 2000­områderne er udpeget for, ikke kan sikres tilstrækkeligt ved udelukkende at gøre en indsats for naturen i disse områder. Der må tænkes mere helhedsorienteret på beskyttelsen af naturværdierne i landskabet ­ såvel inden for som uden for Natura 2000­områderne. Byrådet vil give de internationale forpligtigelser en særlig bevågenhed, men samtidig arbejde for, at både egne midler og andre midler, herunder ikke mindst de statslige midler samlet set anvendes bedst muligt til sikring af den biologiske mangfoldighed og dermed til sikring af den genetiske arv for fremtiden.

En række arter er i dag særligt truede, sårbare eller i tilbagegang i EU og omfattet af en særlig streng beskyttelsesordning jævnfør habitatdirektivet. Enkelte af arterne, der fremgår af direktivets bilag IV, findes i Assens Kommune. Det er Assens Kommune holdning, at der gennem administration af lovgivningen bør gøres en særlig indsats for at beskytte arterne mod yderligere tilbagegang.

Strategier og indsatser
Realisering af målsætningerne på naturområdet sker blandt andet gennem:

  • Retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresser i forbindelse med planlægning og administration af sager vedr. udviklingen i det åbne land.
  • Aktive handlinger med henblik på sikring og udbygning af naturgrundlaget.

Til grund for både udformning af retningslinjer om naturbeskyttelse og prioritering af aktive handlinger er udpeget et netværk af særlige biologiske interesseområder, potentiel natur og spredningskorridorer samt udarbejdet naturkvalitetsmål for kommunens vigtigste naturområder.

Naturkvalitetsplanlægning
Målsætningskategorierne for Assens Kommunes naturkvalitetsplan er følgende:

Målsætningsgruppe Miljø/drift/påvirkning Indsats
A -MÅLSÆTNING
Områder af international eller national betydning Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter - herunder for meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt.
Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier **.
Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturligt succession eller ekstensiv drift
betinget af konkrete vurderinger af  aktuelle og potentielle værdier. Om-råderne har højeste prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje her-under også forureningsbegrænsende  tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt.
B -MÅLSÆTNING
Områder af national eller regional betydning. Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter - herunder sjældne arter i nationalt og regionalt.
Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier**.
Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturligt succession eller ekstensiv drift.***
betinget af konkrete vurderinger af  aktuelle og potentielle værdier. Om-råderne har meget høj prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje herunder forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hyd-rologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt.
C- MÅLSÆTNING
Områder af regional betydning Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyre- og plantearter.
Mulighed for naturlige fysiske og kemiske processer på i hvert fald centrale dele af lokaliteten.
Opretholdelse af ekstensiv drift på lys-åbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning.
Pleje, genopretning og udbygning søges gennemført, men normalt kun inden for rammerne af generelle tilskudsordninger hertil, eller såfremt det sker som led i større genopretningsprojekter inden for Natura-2000  net-værket eller såfremt arealerne ligger i forbindelse med A eller B målsat natur.
D- MÅLSÆTNING
Områder af regional eller lokal betydning Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyre- og plantearter.
Opretholdelse af ekstensiv drift på lys-åbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning. Pleje/genopretning er normalt ikke prioriteret med mindre det sker som led i et større naturgenopretningsprojekt inden for Natura 2000 netværket eller med mindre arealerne ligger i forbindelse med A eller B målsat natur.
 * Ved naturlige fysiske og kemiske processer menes blandt andet skabelsen af en naturlig hydrologi og minimering af forureningspåvirkning fra gødningsstoffer og miljøfremmede stoffer.
** Visse steder forekommer truede naturtyper på gamle inddæmmede arealer, hvor genskabelse af helt naturlig hydrologi ikke er mulig.
*** Ved naturlig succession menes, at de biologiske processer foregår upåvirket. Ved ekstensiv drift forstås græsning / høslet / stævning mv. uden brug af gødning/pesticider.  
 Figur 6.5.F1 Målsætning for naturarealer i Assens Kommune  

Naturkvalitetsplanlægningen er primært gennemført for at:

  • Fastlægge de biologiske interesseområder.
  • Kunne varetage de væsentligste biologiske interesser i forbindelse med meddelelse af tilladelser til forurenende aktiviteter efter diverse lovgivninger.
  • Prioritere den aktive indsats til bevaring og styrkelse.

De vedtagne naturkvalitetsmål giver endvidere grundlag for målrettet at kunne følge udviklingen i naturens tilstand, herunder effekten af forskellige indsatser.

Naturkvalitetsplanen omfatter en række af de beskyttede naturområder i kommunen jf. vejledende registrering af Naturbeskyttelseslovens § 3­områder. Vedrørende kvalitetsmål for søer og vandløb henvises til afsnit 7.2 og afsnit 7.3 om søer og vandløb.

Strandengene er gennemgående relativt højt målsat, hvilket afspejler, at kommunen især inden for denne naturtype har væsentlige naturressourcer af både nationale og international betydning.

Med naturkvalitetsplanen udstikker byrådet en række retningslinjer for naturbeskyttelsen i Assens Kommune, det vil sige for kommunens egen administration og for andre myndigheder og institutioner.

Biologiske interesseområder
Visse retningslinjer for naturbeskyttelsen er fastlagt af anden lovgivning ­ blandt andet naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestemmelser, fredninger med videre.

Udpegning af biologiske interesseområder supplerer den generelle lovgivning.

I Assens Kommune består de biologiske interesseområder af:

  • Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000­ områderne).
  • Områder med store potentielle muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle sig til betydende og/eller sammenhængende naturområder.
  • Økologiske forbindelser i landskabet, det vil sige områder, der kan tjene som gode spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for det vilde dyre­ og planteliv i et ellers intensivt udnyttet landskab.

I Assens Kommune søges et sammenhængende netværk af naturområder fastholdt og udbygget gennem udpegning af biologiske interesseområder og potentielle naturområder og potentielle spredningskorridorer.

De særlige biologiske interesseområder er vist på retningslinjekortet.

Varetagelse af beskyttelsesinteresserne
De internationale naturbeskyttelsesområder ses af kortet i hovedafsnittet.

Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse hvor det er relevant er forpligtiget til at redegøre for hvorvidt der forekommer arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV inden for de pågældende områder, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter.

Der er blandt andet en anmeldeordning for en række aktivitetsændringer inden for Natura 2000 områderne, hvor kommunerne skal gribe ind over for ændringer, der kan skade en målopfyldelse.

Kommunerne skal endvidere gennem frivillige aftaler sikre den drift eller de foranstaltninger, som er nødvendige for en opfyldelse af bevaringsmålene for områderne. Kommunerne skal om nødvendigt pålægge ejeren af en ejendom en given drift med mere.

Byvækst og andet byggeri/anlæg
For at sikre bestående naturværdier, spredningsmulighederne for det vilde plante­ og dyreliv samt mulighederne for at styrke naturgrundlaget gennem naturgenopretning, med videre bør de særlige biologiske interesseområder som helhed friholdes for byvækst samt bebyggelse og anlæg i øvrigt, som kan føre til forringelser i forhold til dette.

Ovenstående vedrører ikke mindst lavbundsarealer, som i dag er kunstigt afvandede eller drænede arealer, såfremt de ikke allerede indeholder bebyggelse og anlæg, der umuliggør naturgenopretning.

Vandindvinding
Vandindvinding kan indebære en forringelse af visse beskyttede naturtyper, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 3 (søer, moser, ferske enge og kilder) i form af sænket vandstand eller mindsket vandudsivning/udtørring. Tilladelser til vandindvinding, der på denne måde kan betyde væsentlige naturforringelser for A­, B­ eller C­ målsatte naturområder, eller i øvrigt kan påvirke de særlige biologiske interesseområder på afgørende vis, bør helt undgås. Nødvendige nye vandindvindinger, som vil påvirke værdifulde naturområder, og hvor alternativer ikke kan findes, bør forudsætte, at der er tale om højt prioriterede formål (drikkevandsformål), samt at der gennemføres kompenserende foranstaltninger i forhold til de naturværdier, der påvirkes heraf.

Administration i øvrigt
Der gives normalt kun tilladelse til indgreb i beskyttede naturområder, der understøtter naturkvaliteten i de målsatte naturområder. Også ved administrationen af sager om andre forurenende aktiviteter vil kommunerne være opmærksom på, at der ikke meddeles tilladelser, som er i modstrid med de angivne naturkvalitetsmålsætninger og målsætningerne for de særlige biologiske interesseområder. Også kommuner bør være opmærksomme herpå i deres administration.

Aktive handlinger
Kommunens aktive indsats for at styrke og forbedre naturgrundlaget omfatter primært:

  • Naturforvaltning - herunder naturpleje
  • Naturgenopretning
  • Fredninger
  • Formidling
  • Øvrige initiativer på andre områder, såsom vandmiljø­ og grundvandsområderne (våde enge og skovrejsning)

Kommunens indsats til opfyldelse af naturkvalitetsmålene vil især blive koncentreret inden for de særlige biologiske interesseområder. De højest målsatte naturområder og sammenhængende planer, der understøtter naturgrundlaget for større områder inden for dette netværk, gives særlig høj prioritet. Det gælder tilsvarende, at indsatsen særligt målrettes potentielle naturområder og potentielle spredningskorridorer. Kommunen vil frem til den næste kommuneplanrevision gennemføre en fornyet udpegning af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.

I plejeindsatsen og i særlige tilfælde genopretningsprojekter vil kommunen dog desuden lægge vægt på efter behov at medtage højt målsatte lokaliteter, der ligger uden for netværket. Figur 6.5.F1 giver en oversigt over, hvorledes indsatsen vil blive prioriteret i forhold til de målsatte naturområder.

En indsats med henblik på at sikre/genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder vil blive givet særlig prioritet.