Se Kommuneplan 2017-2029

Redegørelse

Det er en forudsætning for at udvikle et bæredygtigt landbrug, at der er størst mulig investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for jordbrugserhvervet. Samtidig skal det sikres, at udviklingen ikke sker på bekostning af natur- og miljøbeskyttelsesinteresser, men derimod giver mulighed for miljø- og naturforbedringer. Landbruget har indvirkning på blandt andet natur, vandområder, grundvand, naboer og nærmiljø. Strukturændringerne i landbrugserhvervet går – i Assens Kommune som i resten af Danmark - mod færre, men større husdyrproduktioner

Den teknologiske udvikling øger muligheden for at forbedre natur- og miljøbeskyttelsen i landbrugsdriften, og den giver nye perspektiver for produktionsformer.

Redegørelse til SVL retningslinjen

Landbrugsjord er en begrænset ressource til fødevare- og energiproduktion, og derfor er det vigtigt i videst muligt omfang at sikre den værdifulde landbrugsjord mod anden anvendelse.

I den forbindelse skal der skabes den nødvendige balance mellem investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for landbruget over for hensyn til natur, miljø og naboer samt byudvikling. Det overordnede formål med de særligt værdifulde landbrugsområder er derfor at udpege arealer, der fastholdes til landbrugsformål for at sikre produktionen af:

  • afgrøder, herunder specialafgrøder under hensyntagen til bl.a. jordbund, arrondering, vanding og klima.
  • husdyr under hensyntagen til mulighed for forsyning og afsætning af foder, energi og gødning m.v.

Udgangspunktet er, at alle de arealer, der i dag bruges til landbrugsformål, er værdifulde. Der er imidlertid en række andre arealinteresser, der har indflydelse på brugen af landbrugsjorden, hvilket bevirker, at landbrugets interesser ikke altid kan vægtes højest.

Udpegningen af SVL-områder forhindrer ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for SVL-områder kan udvide, ligesom der kan placeres staldanlæg uden for SVL-områder på samme vis som inden for SVL- områder under hensyntagen til de fastsatte regler, der gælder herfor. Desuden vil udpegningen af SVL- områder ikke forhindre, at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områder.

Jordbrugsanalyse

Naturerhvervstyrelsen udarbejder jordbrugsanalyser for hele landet. Analyserne er tilgængelige som gis-lag på www.jordbrugsanalyser.dk

Disse er benyttet til at karakterisere jordbrugsforholdene i Assens Kommune.

Jordbundsdata
De mest udbredte jordbundstyper i Assens Kommune er ler-blandet sandjord og sandblandet lerjord. Begge typer er meget velegnede til jordbrugsproduktion. Der ud over er der få arealer, hvor jordbundstypen er grovblandet sand eller stiv lerjord, som begge er nogle dyrkningsmæssigt mere udfordrende jordbundstyper, hhv. pga. for dårlig og for god evne til at holde på vandet. Der er dog ikke særlige områder, der er betydeligt mere værdifulde end andre i Assens Kommune til jordbrugsmæssig dyrkning. Dette afspejles også ved, at en meget stor del af jorden er opdyrket.

Afgrøder
De dominerende afgrøder er korn, raps og majs. Men rundt omkring i kommunen dyrkes en del specialafgrøder som grøntsager, asparges, græsfrø, spinatfrø. Enkelte avlere har opbygget en stor ekspertise indenfor specialafgrøder.

Husdyrproduktion
Svineproduktion er den dominerende husdyrproduktion i Assens Kommune. Produktionerne går mod færre og større brug. Der er enkelte større fuldtidskvægbrug med mælkeproduktion og en hel del mindre kødkvægsproduktioner, som drives af deltidslandmænd.

Der er enkelte minkfarme og slagtekyllingeproducenter og et par meget store æggeproducenter i kommunen. Herudover er der en del deltidsbrug med hestehold og fårehold.

Økologi
Økologisk produktion fylder en lille del af den samlede produktion, og der har kun været en mindre stigning i antal økologiske brug fra 2012 til 2015. I 2012 var der 11 økoplantebrug og 9 økohusdyrbrug. I 2015 var der 13 økoplantebrug og 9 økohusdyrbrug.

Konklusion på jordbrugsanalysen for Assens Kommune
Jordbrugsanalyserne giver ikke grundlag for at identificere nogle særligt værdifulde landbrugsområder i Assens Kommune. De forskellige forudsætninger herunder jordenes bonitet, infrastruktur, natur- og miljøinteresser mv. kommer til udtryk i forskellige produktionsformer. Nogle steder er eksempelvis særligt velegnede til store husdyrproduktioner, mens andre landbrugsområder egner sig bedre til mindre specialproduktioner. Ligeledes vil nogle områder egne sig til intensiv planteproduktion, mens andre vil være bedst til ekstensiv afgræsning. Det vurderes derfor, at der ud fra jordbrugsanalyserne ikke er belæg for at fremhæve nogle områder frem for andre.

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder

Landbrugets interesser skal afvejes i forhold til de øvrige arealinteresser i kommunen. Nogle interesser vil ikke være i modstrid med landbrugsdrift, mens andre vil give anledning til interessekonflikter. Visse arealinteresser kan have en højere prioritet end landbruget.

Ved byerne, vil der være en løbende afvejning mellem byernes udviklingsmuligheder og landbrugets investeringssikkerhed. Derfor er det vigtigt at have fokus på de udlagte byudviklingsområder, som giver et billede af byernes fremtidige udviklingsretning. Der er desuden knyttet en række rekreative interesser til de bynære landbrugsområder, som skal indgå i interesseafvejningen. Ligeledes må vigtige infrastrukturanlæg have en højere prioritet end det enkelte landbrugs udviklingsmuligheder.

Metode til udpegning af SVL i Assens Kommune

Som udgangspunkt er alle dyrkede arealer værdifulde for landbruget!

Bufferzone om byerne
For ikke på sigt at begrænse byernes og de bynære rekreative udviklingsmuligheder er der lagt en bufferzone på 1 km rundt om større bymønsterbyer og 500 m rundt om mindre bymønsterbyer. Denne buffer udpeges ikke til SVL.

Det åbne land
I det åbne land er følgende arealinteresser vurderet til ikke at kunne udpeges til SVL.

  1. Natura 2000-områderne er fastlagt ved lovgivning, og der er udarbejdet naturplaner for hvert område, hvor det er bestemt, hvordan naturen skal behandles. Natura 2000-områderne er derfor ikke områder, hvor landbruget kan garanteres en fortrinsret.
  2. Fredsskov og naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, er egentlige naturområder, hvor der er lovbestemte begrænsninger for landbrugsdrift. Disse områder er derfor udeladt af SVL.
  3. Potentielle naturområder og biologiske interesseområder er områder, der er udpeget i Kommuneplanen, og som over tid kan udvikles til ny natur. Disse er derfor ikke SVL. Udpegningsgrundlaget for potentiel natur og biologisk interesseområder skal revideres, og SVL vil derfor blive justeret i forhold til dette tema ved kommende revisioner af kommuneplanen.
  4. Potentielle vådområder er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og omkring vandløb, og er ikke en del af SVL. Arealerne er i forvejen vanskeligere at opdyrke, og de indeholder samtidigt et stort potentiale for at forøge naturværdierne i det åbne land. I nærheden af byerne er det desuden vigtigt at friholde disse områder, der kan rumme overfladevand ved kraftige regnskyl.

Ovenstående naturområder og vådområder medtages ikke i SVL-udpegningen. Nedenstående udpegninger vurderes derimod ikke at være modstridende med udpegning som SVL-område.

  1. Skovrejsningsområder kan sagtens være en del af SVL, da skovrejsning som udgangspunkt er at opfatte som en del af jordbrugserhvervet. Dog er enkelte skovrejsningsområder, der ligger bynært eller hvor der er konkrete skovrejsningsprojekter, ikke medtaget i SVL.
  2. Da råstofindvindingsområderne efter råstofgravning kan tilbageføres til landbrugsformål, er det besluttet at fastholde disse områder i SVL.
  3. Kulturmiljøområderne er udpeget i kommuneplanen, og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning mm. inden for områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Derfor kan disse områder indgå i SVL-udpegningen.

Det samlede resultat af disse interesseafvejninger i det åbne land fremgår af SVL-udpegningen på retningslinjekort 6.7.

Redegørelse udpegning af arealer til lokalisering af store husdyrbrug

Interesseområderne for store husdyrbrug gælder lokaliseringen og driftsanlæg på husdyrbrug med 500 dyreenheder eller mere, herunder brug uden tilliggende jorder.

De store husdyrbrug kan medføre en større påvirkning af lokalområdet i form af bl.a. lugt, ammoniak og øget transport. Den samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydeligt større og mere dominerende end de typiske landbrugsbygninger og kan få karakter af industribyggeri. Planlægningen skal derfor bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til natur, miljø, landskab og naboer. Der kan planlægges for placering af store husdyrbrug i områder med særlige drikkevandsinteresser, herunder nitratfølsomme indvindingsområder, hvis der udarbejdes en samlet redegørelse for grundvandsinteresserne med fokus på grundvandsbeskyttelsen. Ved placering af store husdyrbrug stilles der krav om tekniske tiltag, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Husdyrbrug vil som udgangspunkt kunne etableres, udvides og ændres både i og udenfor udpegningen til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug og regulering af husdyrbrugene, herunder reguleringen efter husdyrloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger indenfor eller udenfor de udpegede områder.

Velovervejede placeringer og udformninger af fremtidens landbrugsbyggeri har stor betydning for de fremtidige udviklingsmuligheder for de enkelte landbrug, men også for de mennesker, som bor og færdes i det åbne land. Meget større bygninger end hidtil og fremtidige krav om brug af miljøteknologi vil betyde store forandringer for den fysiske udformning af byggeriet. Derfor er der god grund til at tænke i både arkitektur og placering i landskabet, når fremtidens landbrugsbyggeri skal udvikles.

Ved udpegningen af lokaliseringsområder for store husdyrbrug lægger Assens Kommune vægt på, at områderne udpeges der, hvor der ikke opstår interessekonflikter med natur-, landskabs- og kulturmiljøinteresser.

Udpegningen er således sket på baggrund af en GIS-analyse. De tilbageværende områder er arealer, hvor der ikke er konflikt med natur-, landskabs- og kulturmiljøinteresser og i en vis afstand fra byerne.

En udpegning knyttes sammen med en blødt formuleret retningslinje, der ikke udlægger områderne som ”lokaliseringsområder kun til store husdyrbrug”, men i stedet påpeger, at ”de udpegede områder er arealer, hvor store husdyrbrug kan placeres umiddelbart uden at konflikte med natur-, landskabs- og kulturmiljøinteresser”.

I de udpegede områder til store husdyrbrug er der ikke taget højde for sammenhæng med infrastruktur samt nærhed til naboer og samlet bebyggelse, for bygningernes tekniske indhold til for eksempel luftrensning og afstand til boligbebyggelse kan spille ind af hensyn til lugtgener og -emmision.