Se Kommuneplan 2017-2029

Retningslinjer

6.8.1 Etablering af havbrug
Havbrug eller saltvandsbaserede indpumpningsanlæg kan etableres eller udvides, hvor en konkret vurdering viser, at produktionen alene, eventuelt i kombination med andre kilder, kan foregå så omgivelserne ikke belastes på en måde, som er uforenelig med hensynet til det pågældende vandområdes kvalitetsmålsætning, og ikke bidrager til en generel forringelse af tilstanden af det pågældende vandområde eller de tilstødende vandområder.

Anlæggene udformes på en sådan måde, at der ikke kan forekomme udslip af produktionsdyr fra disse anlæg.

6.8.2 Etablering af dambrug
Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af dambrug i direkte forbindelse med vandløbene i kommunen. Dambrug kan etableres eller udvides som lukkede anlæg, hvor en konkret vurdering viser, at produktionen alene, eventuelt i kombination med andre kilder, kan foregå så omgivelserne ikke belastes på en måde, som er uforenelig med hensynet til det pågældende vandområdes kvalitetsmålsætning, og ikke bidrager til en generel forringelse af tilstanden af det pågældende vandområde eller de tilstødende vandområder. Vandforbruget i dambrug skal reduceres mest muligt ved brug af den bedst tilgængelige teknik, idet der tilstræbes størst mulig recirkulation i de enkelte anlæg. Indtagning af vand til disse anlæg fra et vandløb må ikke medføre en væsentlig ændring i vandføringen i dette vandløb. Dette sikres blandt andet ved at indvindingspunktet ligger nedstrøms udledningspunktet.

Anlæggene udformes på en sådan måde, at der ikke kan forekomme udslip af produktionsdyr fra disse anlæg