Se Kommuneplan 2017-2029

Redegørelse

Vandindvinding
Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder med få undtagelser indvinding til vanding i jordbruget og til industri, hvor en meget lille del indvindes fra vandløb. Drikkevandsforsyningen foregår fra i alt 38 almene vandværker (herunder 2 vandværker tilhørende Assens Forsyning og et vandværk tilhørende VandCenter Syd). Vandværkerne forsyner også de fleste industrier med vand. Vandværkerne ligger spredt over hele kommunen, så der er i dag en decentral indvindingsstruktur. Da vandværkerne samtidig er forbundet inden for afgrænsede områder, er det en meget robust forsyning, der ikke er så sårbar over for forurening. Samtidig betyder den decentrale indvinding, at påvirkningen af vandløb og søer er mindre koncentreret, end hvis der er få indvindinger.

I 2010 blev Vandforsyningsplan 2010 - 2021 for Assens Kommune vedtaget.

Grundvandsressourcerne
Kortlægningen af grundvandet viser, at grundvandsressourcerne er tilstrækkelige til at dække behovet for vandindvinding. Indvindingsmulighederne er dog ikke lige gode alle steder i kommunen. De størsteproblemer i forhold til indvindingen findes i Assens. Bågø forsynes via havledning med drikkevand fra Assens Forsyning. Odense Kommune henter en stor del af drikkevandet i Assens Kommunes østlige del (Borreby og Holmehaveværket).

Det grundvand, der ikke indvindes, strømmer naturligt ud i vandløb, søer og vådområder og sørger derved for vandføring i disse vandområder om sommeren, hvor nedbøren kun i begrænset omfang når frem til vandløbene, men fortrinsvist fordamper. Grundvandet er altså også en afgørende ressource, når det gælder opretholdelse af naturkvaliteten. Hvis der indvindes for meget vand, kan det således få afgørende betydning for opretholdelse af de mål, der er sat for beskyttelsen af vandområderne. Endelig skal det nævnes, at indvindingsmulighederne til drikkevandsformål også begrænses af forurening.

Grundvandskvaliteten
Den naturlige grundvandskvalitet i Assens er sådan, at grundvandet de fleste steder er egnet til drikkevand efter en almindelig simpel vandbehandling. Langs kysterne og i visse afgrænsede strøg i den østlige del af kommunen begrænses drikkevandsindvindingen af indtrængende saltvand fra havet eller fra undergrunden.

Andre steder er der problemer med forhøjet indhold af arsen, jern og mangan, som dog kan fjernes på vandværkerne ved at effektivisere den almindelige vandbehandling.

En stor del af grundvandet er påvirket eller truet af forurening med pesticider og nitrat fra landbruget og privat anvendelse af pesticider. Disse forureningstyper kaldes fladeforureninger, da de forurenende stoffer anvendes på store arealer. Nitratforureningen i grundvandsmagasinerne stammer fra landbrugets anvendelse af gødning.

Staten har i forbindelse med kortlægningen af grundvandet udpeget områder, der er sårbare overfor nitrat: Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Staten har meld ud at disse områder også kan anses for sårbare overfor andre miljøfremmede stoffer – herunder pesticider. Staten har herudover udpeget indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Disse indsatser er beskrevet i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

En del af kommunens vandværksboringer er forurenet med pesticider. Størstedelen af forureningen stammer fra pesticider anvendt på private og offentlige arealer og i plantager, men også pesticider anvendt i landbruget udgør et problem. En del grundvandsmagasiner og vandværksboringer er også forurenet eller truet af forurening med andre miljøfremmede stoffer. Forureningen stammer fra industrier, renserier, benzinstationer og lignende. Disse forureningstyper kaldes punktforureninger, da de i modsætning til fladeforureninger er relativt afgrænsede.

De mest hyppige forureninger skyldes klorerede opløsningsmidler anvendt i industrien og i renserier, olie og benzin, tilsætningsstoffet MTBE i benzin og stoffer fra tjære.

Beskyttelse mod forurening
Omsætning og nedbrydning af de forurenende stoffer i jorden har stor betydning for udbredelsen af forurening. Derudover betyder fortynding en del. Hvis der indvindes fra dybtliggende magasiner beskyttet af tykke lerlag og en lille grundvandsdannelse, vil risikoen for forurening være mindst. Hvis der samtidig indvindes uden for byerne, hvor der er færrest punktkilder, er situationen bedst mulig. Der er stadig mange vandværker, der indvinder vand i byområder og fra dårligt beskyttede grundvandsmagasiner. Et hovedproblem er derfor at finde nye kildepladser til disse vandværker uden for byområder og baseret på dybtliggende magasiner. Nogle steder er det ikke muligt at løse problemerne på den måde, hvorfor forureningerne skal fjernes og beskyttelsen intensiveres.

Miljømålsloven ­ Vandrammedirektivet
Miljømålsloven, der implementerer EU’s Vandrammedirektiv i Danmark, stiller krav til grundvandskortlægningen og krav til forståelsen af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand, søer, vandløb og vådområder. Som nævnt ovenfor har forvaltningen af grundvandsressourcen altid taget højde for, at der skal være vand i vandløb mv. for at kunne opfylde målsætningerne for disse vandområder. Derimod er der ikke hidtil taget hensyn til, at forureningen af overfladevand kan stamme fra forurenet grundvand. Derfor vil vandområdeplanerne kunne blive styrende for de fremtidige krav til grundvandskvalitet.

Strategi og indsats

Vandindvinding
Forsyningen med drikkevand og vand til produktion er af afgørende betydning for samfundet. Det er derfor byrådets holdning, at kommunens vandressourcer skal sikres såvel mod overudnyttelse som forurening. Samtidig skal det sikres, at vandindvindingen ikke er i konflikt med vandløbs­ og naturinteresserne.
Indvindingen til vandværker skal i videst muligt omfang tilrettelægges, så der tages hensyn til opretholdelse af målsætningerne for vandløb, søer og vådområder. Det er byrådets holdning, at den mest robuste vandforsyning sikres ved fortsat at basere vandforsyningen på en decentral indvindingsstruktur med vandværkerne placeret ved ressourcen, og hvor der er behov for vand.

Vandværkerne skal på den anden side også have en sådan størrelse, at de har mulighed for at leve op til helt nødvendige krav om professionel drift såvel forsyningsmæssigt som administrativt.

Vandværkerne skal sørge for en god forsyningssikkerhed ved at have alternative kildepladser og ved forbindelsesledninger til andre vandværker. Vandspildet skal minimeres ved vandsparekampagner og ved vedligeholdelse af ledningsnettet.

Beskyttelse mod forurening
Det er byrådets holdning, at drikkevandsforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der ikke kræver videregående vandbehandling med for eksempel kulfilter eller andre avancerede rensningsmetoder. Kun i særlige tilfælde kan videregående vandbehandling tillades i en overgangsperiode, mens forureningen renses op, eller indtil en ny kildeplads for vandværket er fundet. I længere tid kan rensning kun tillades, hvis det er dokumenteret, at kildepladsen er bevaringsværdig i forhold til vandkvalitetsmæssige, forsyningsmæssige og økonomiske hensyn. Det er derfor byrådets holdning, at jord og grundvand generelt skal beskyttes mod forurening. Det betyder, at forurenende aktiviteter skal indrettes sådan, at risikoen for forurening minimeres.

Uanset hvad der gøres for at minimere forureningsrisikoen, vil der altid være en vis risiko for, at der sker forurening ved uheld eller sløseri. Det er derfor byrådets holdning, at forurenende aktiviteter så vidt muligt skal adskilles fra de områder, hvor der findes højt prioriterede grundvandsressourcer. Den forebyggende indsats har altså høj prioritet.

I praksis betyder det, at indvindingen til vandværkerne bør ligge uden for byområderne, der har mange kilder til forurening. Byvæksten skal derfor planlægges, så vandværkernes kildepladser friholdes for byområder.

Eller også skal vandværkerne flytte deres indvinding væk fra byerne. Byrådet vil tage højde herfor i kommuneplanen, lokalplaner, vandforsyningsplan og spildevandsplan.

Byrådet finder det vigtigt, at såvel gamle som nye forureninger, der truer grundvandet og drikkevandsindvindingen, skal ryddes op hurtigt. Det er Regionen, der varetager denne opgave.

Vandindvinding og grundvandsressourcerne
Grundvandsressourcens størrelse, svarer til den årlige grundvandsdannelse. Som nævnt begrænses den mængde, der kan indvindes af kravet om, at der skal være vand i vandløb, søer og vådområder. Skal målsætningen for de ferske vande opfyldes, kan der kun indvindes en andel af den årlige grundvandsdannelse. Dertil kommer de begrænsninger, forureningen giver.

Administrationen af grundvandsressourcerne sker med udgangspunkt i de grundvandsmagasiner, der kan indvindes større vandmængder fra af god naturlig kvalitet.

I overensstemmelse med bestemmelserne i Vandforsyningsloven er kommunens grundvandsressourcer opdelt i to områdetyper efter betydningen i forhold til drikkevandsindvindingen, se kortet på forsiden af grundvandsafsnittet:

  • Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
  • Områder med drikkevandsinteresser (OD).

Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen.

Assens Kommune tager stilling til, om der er mulighed for udvidelse af eksisterende tilladelser eller nye tilladelser på baggrund af en vurdering af om det ansøgte vil få væsentlige konsekvenser for søer, vandløb og vådområder sat i forhold til de overordnede prioriteringer af vandressourcen, som fremgår af retningslinje 7.1.1.

For at forbedre forholdene i søer, vandløb og vådområder, og for at øge mulighederne for at indvinde vand til andre formål, som vanding, skal der hele tiden arbejdes på at nedsætte vandspildet. Desuden skal der arbejdes på at udnytte vandet bedre for eksempel ved recirkulation af vandingsvand samt kølevand og procesvand i industrien.

Grundvandsbeskyttelse
Grundvandsbeskyttelsen bygger primært på forebyggelse. Det betyder, at forurenende aktiviteter adskilles fra områder med drikkevandsindvinding. Områder med særlige drikkevandsinteresser skal derfor først og fremmest friholdes for aktiviteter, der udgør en særlig risiko for forurening af grundvandet. Da det ikke kan gennemføres fuldt ud, stilles der særlige krav til udformning af aktiviteter, der ligger i indvindingsoplandet til vandværkernes indvindinger.

Vandværkernes indvinding skal som udgangspunkt ligge uden for byerne, så eventuel forurening fra byområderne ikke kan nå indvindingsboringerne. Det skal derfor undgås at lave byvækst imod velbeliggende kildepladser. Hvis det ikke er muligt, bør det gennem vandforsyningsplanlægning sikres, at vandværkets indvinding flyttes.

Strategien med først og fremmest at beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser og ved vandværksindvindinger betyder ikke, at der kan slækkes på grundvandsbeskyttelsen andre steder. Når kommunen godkender forurenende aktiviteter uden for disse områder, skal der også stilles krav, så forurening undgås. Men ved at placere de aktiviteter, der udgør en særlig risiko for grundvandsforurening, uden for de nævnte områder, er konsekvensenerne af forureningsuheld eller fejlvurdering begrænsede.

Derudover stilles der også krav til industrier med videre om at rydde op, hvis der sker forurening.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Beskyttelse af grundvandet mod forurening sker gennem udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I indsatsplanen er beskrevet en samlet detaljeret plan for indsatsen mod alle forureningskilder i det aktuelle område.

Indsatsplanerne udarbejdes inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i de indvindingsoplande til vandværker, der ligger uden for OSD.

Ovenstående områder er opdelt i en række afgrænsede indsatsområder, hvor der er udarbejdet indsatsplaner for hvert enkelt område. Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af grundvandet udført af staten.

I Assens Kommune er følgende indsatsplaner vedtaget:

  • Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest, 2014
  • Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Assens, 2014
  • Indsatsplan for Helnæs og indsatsplan for Nordfyn og Kerte forventes vedtaget i 2017.

Forureningen fra forurenede grunde
Der findes mange forurenede grunde, det vil sige nedlagte lossepladser og forurenede industrigrunde. Disse grunde kortlægges, undersøges og ryddes op, såfremt grundene indeholder stoffer, der kan true grundvandet. Forurenede grunde, der ligger inden for OSD eller indvindingsoplande til vandværker, undersøges først og koordineres med den prioritering, der er for indsatsområderne. Indgreb over for jordforureningerne følger i øvrigt retningslinjerne i Jordforureningsloven. Opgaven varetages af Regionen.

Fladeforurening
Fladeforurening er især knyttet til landbrugsdriften og udgøres af nitrat og pesticider. Det er ofte ikke muligt at adskille vandindvindingen fra landbrugsinteresserne. Strategien er derfor at friholde visse sårbare områder for intensiv landbrugsdrift med stort gødningsforbrug. Forurening af grundvandet med nitrat er knyttet til nitratfølsomme indvindingsområder. Staten har udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Områderne er udpeget på baggrund af kortlægningsdata, og angiver områder, hvor der er konstateret en forurening af grundvandet med nitrat, eller hvor der kan være en risiko for det.

For at undgå stigende nitratforurening af grundvandet bør belastningen med gødning ikke øges i de nitratfølsomme indvindingsområder. I indsatsområder med hensyn til nitrat kan der ikke gives tilladelse til intensiv husdyrproduktion, hvis den samlede nitratudvaskning overstiger det mål, der er fastsat i indsatsplanen for det pågældende område.

På ejendomme, hvor den eksisterende produktion giver anledning til at udvaskningen overstiger målsætningen, skal der ske en reduktion i udvaskningen. Som udgangspunkt skal det ske ved at indgå frivillige aftaler med landmændene.

Staten har meldt ud at nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er udtryk for en generel sårbarhed og dermed sårbare i forhold til pestcider. Herudover har staten også udpeget sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI)

Det kan dog også være relevant at udpege pesticidfølsomme zoner tæt på indvindingsboringer, boringsnære beskyttelsesområder(BNBO). BNBO er området tæt på boringen, der afgrænses af den afstand til boringen, hvor en forurening i magasinet vil være under 1 år om at nå frem til boringen. BNBO er elipseformede og vil udgøre en mindre del af indvindingsoplandet.

Sammenhæng med Vandrammedirektivet
Vandrammedirektivet er blevet indført i Danmark med vedtagelsen af Miljømålsloven i december 2003. Statens kortlægning af grundvandsressourcerne indgår som en del af den basisanalyse, der hvert 6. år skal gennemføres forud for udarbejdelse af en samlet vandplan for hele vandkredsløbet. En sammenfatning af elementerne i indsatsplanerne for grundvandsområdet indgår i den samlede vandplan. Da grundvandet strømmer af til vandløb, søer og vådområder, har grundvandet betydning for naturkvaliteten både kvantitativt og kvalitativt.

I forbindelse med kortlægningen fokuseres der derfor også på grundvandets sammenhæng med overfladevande, så de enkelte grundvandmagasiners afstrømning til vandløb og vådområder gøres op. Samtidigt karakteriseres kvaliteten af vandet i det enkelte grundvandsmagasin. Herved er det muligt at fastsætte grundvandets kvantitative og kvalitative påvirkning af overfladevand. Hvis påvirkningerne er for store, til at målsætningerne for overfladevande kan opnås, er der efterfølgende mulighed for at regulere på indvindingernes størrelse af hensyn til de kvantitative påvirkninger, og foretage indgreb for at forbedre grundvandskvaliteten.