Se Kommuneplan 2017-2029

Retningslinjer

De tidligere regionplaner og statens vandplaner for første planperiode 2009-2015 indeholdt retningslinjer, der knytter sig til beskyttelse af vandområder. Disse retningslinjer er ikke med i vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021. I stedet er nogle af retningslinjerne overført til bekendtgørelser og andre kan kommunerne selv videreføre, hvis det ønskes. Nedenstående retningslinjer knytter sig derfor både til beskyttelsen og benyttelsen af søerne.

7.3.1 Udsætning af fisk, krebs mv. i søer
Der gives normalt ikke tilladelse til udsætning af fisk, krebs eller lignende i søer omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.

7.3.2 Afvikling af søer
Der gives normalt ikke tilladelse til at nedlægge søer.

7.3.3 Placering af nye søer
Nye søer skal placeres i en afstand af mindst 20 meter fra højt målsatte vandløb og uden tilløb til disse, og således at der ikke er risiko for påvirkning af vandløbenes miljøtilstand.

7.3.4 Indvinding af overfladevand fra søer
Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for opfyldelse af de fastlagte miljømål for søer.